Bog

Maja elsker Mini

Af (
2019
)

Anmeldelse

Maja elsker Mini af Eva Mosegaard Amdisen

24 jan.20

En hyggelig og letlæst serie om glæden ved ridning og hestepleje.

Maja elsker ponyen Mini, og i dag skal hun prøve at ride i trav for første gang. Mini skal strigles og sadles op, og bagefter skal hun trækkes ud på ridebanen. Maja er rigtig spændt på, hvordan det kommer til at gå. Først er Mini alt for langsom, og da Maja endelig får hende i trav, går det alt for hurtigt. Så er det godt, at ridelæren, Sofie er der til at hjælpe.

Bogen er den første i serien om Maja og hendes oplevelser på rideskolen. Den er skrevet i et lettilgængeligt sprog med et lixtal på 10. Der er store og klare farveillustrationer på samtlige opslag, og bogens 35 sider er inddelt i 16 korte og overskuelige kapitler, der har hver sin overskrift. Hvis man kigger godt efter, vil man opdage en lille mus på hvert opslag, som ihærdigt følger med i, hvad der sker på ridebanen, og som i sin mimik spejler stemningen og Maja og Minis humør.

’Maja elsker Mini’ er en del af ’Billebøgerne’, der er en samling af letlæste serier til indskolingen. Hver serie har sin egen gennemgående hovedperson og sit eget univers. Der er fire sværhedsgrader, som illustreres af en, to, tre og fire biller på bøgerne, og der findes også opgaver til bøgerne på forlagets hjemmeside.

Maja og Mini er et sødt og hyggeligt bekendtskab for begynderlæsere fra omkring 7 år.

Bogdetaljer

Forlag
Turbine
Faustnummer
47253772
ISBN
9788740658941
Antal sider
35

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer