Bog
Kajas krydser
Af
(
2020
)
En hjertegribende og rammende letlæsningsbog om Kaja, der bliver holdt udenfor af de andre piger i klassen.
En hjertegribende og rammende letlæsningsbog om Kaja, der bliver holdt udenfor af de andre piger i klassen.
Anmeldelse
Kajas krydser af Trine Juul Hansen
- Log ind for at skrive kommentarer
En hjertegribende og rammende letlæsningsbog om Kaja, der bliver holdt udenfor af de andre piger i klassen.
Følelsen af at være helt alene i verden er ikke til at bære. Særligt når man synes, man prøver hårdt for at passe ind og ikke kan finde ud af, hvorfor ingen vil være sammen med en.
I Kajas klasse har alting forandret sig, efter at Elise er kommet. Uanset hvilke lege de leger, eller hvilke hold de skal deles i til undervisningen, vil ingen af pigerne være sammen med Kaja. Drengene spørger ofte, om hun vil være med hos dem, særligt Palle, men Kaja vil helst være sammen med pigerne.
Kaja har en seddel med pigernes navne på, hvor hun sætter et kryds, hver gang hun har spurgt enten Ida, Maja, Alma, eller en af de andre, om de vil lege efter skole. På den måde er hun sikker på ikke at spørge den samme for mange gange. Selvom Ida siger, at hun skal lade være med altid at spørge hende, men det ved Kaja, at hun ikke gør. Alle de afvisninger er grunden til, at Kaja ikke vil holde fødselsdag, og det eneste hun ønsker sig i gave er en hund eller nogen at lege med.
Klasselæreren Karen kan ikke lide Kaja, så Kaja vil ikke have, at hendes mor skal snakke med hende, da det vil ikke hjælpe noget. Egentligt lader hun ikke sin mor se, hvor ked af det hun ofte er, for hendes mor bliver så bekymret. Men da mor vil have hende til at bestemme, hvem der skal inviteres til fødselsdagen, undrer hun sig over, at Kaja ikke vil holde nogen fødselsdag. På dagen får hun bløde pakker med tøj, men selv på den dag, er der i skolen ikke mange, der siger tillykke. Heldigvis venter far og mor hjemme med den bedste gave.
Efter endt læsning sidder jeg med en fornemmelse af at tro på det, jeg har læst, og det gør ondt! At nogen holdes udenfor er desværre ikke fiktion, og forfatteren har virkeligt formået at beskrive en sådan situation på en utroligt troværdig vis. Ovenikøbet i en letlæsningsbog på få sider. De fine illustrationer af Line Malling Schmidt passer rigtigt godt til historien og skaber en god fornemmelse midt i det triste. En imponerende og virkelig rammende lille bog.
Brugernes anmeldelser