Bog

Min bedste ven, Isabella

Af (
2021
)

Anmeldelse

Min bedste ven, Isabella

13 okt.21

En hjertevarm bog om at være anderledes og om kærligheden og venskabet mellem en dreng og hans hest.

Når det kommer til at skrive vedkommende hestebøger, er svenske Lin Hallberg absolut en af sværvægterne. Hun er mest kendt for den populære serie om den frække shetlandspony Sigge og de andre heste på rideskolen RAP. Med ’Min bedste ven, Isabella’ har hun skrevet en rørende historie om at turde være sig selv, selvom man skiller sig ud.

Kan man være bedste ven med en hest? Det synes Niels sagtens, at man kan. Han synes også, at de røde gummistøvler med hvide prikker er de flotteste i verden. Men det gør drengene fra klassen ikke. Kevin sidder ved siden af Niels, men så alligevel ikke, og Niels må ikke være med til fodbold. Frikvarterer er lange og ensomme, når man bliver holdt udenfor.

Derhjemme venter hesten Isabella heldigvis i en fold ved siden af Niels’ hus. Hun er en trofast ven, der altid lytter og er glad for Niels, præcis som han er. Om eftermiddagen, når han kommer hjem fra skole, kravler Niels og Isabella ind under det store og flotte grantræ på folden. Her kan de være sammen og tænke tanker uden ord. Niels beslutter sig for med sin storesøsters hjælp at lære at ride, og så sker der ting og sager.

Bogen er fyldt med farverige og stemningsfulde tegninger, der viser det fine forhold mellem Niels og Isabella, hvilket også gør den velegnet til oplæsning fra 6-7-årsalderen. Der er meget at tale om i bogen, og den formidler fint og nænsomt den særlige ro og støtte, som et stærkt bånd til et kæledyr kan give. Man får selv helt lyst til at få sig en hesteven.

Bogdetaljer

Forlag
Turbine
Oversætter
Eva Mosegaard Amdisen
Faustnummer
39096528
ISBN
9788740669831
Antal sider
91

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer