Christina Hesselholdt

Christina Hesselholdt  er født i 1962  og debuterede i 1991 med romanen 'Køkkenet, gravkammeret & landskabet' og er Cand. phil. i litteraturvidenskab i 1993. Hun blev uddannet fra Forfatterskolen i 1990 og har  undervist samme sted. Hesselholdt har modtaget mange litterære priser, Beatrice prisen (2007) og Jytte Borberg-prisen (2007) og Kritikerprisen (2010) DR Romanprisen (2017) samt Det Danske Akademis Store Pris (2018).

Christina Hesselholdt er i 2021 aktuel med romanen Feje blade sammen op mod vinden, der vender tilbage til Camilla og resten af selskabet, der nu er blevet midaldrende. 

I 2019 skrev hun Virginia is for lovers hvis afsæt er dobbeltmordet på Derek og Nancy Haysom, som i 1985 blev myrdet i deres hjem i Virginia. I Vivian (2016) skrev Hesselholdt om fotografen Vivian Maiers liv. Hun vandt DR Romanprisen for romanen og var nomineret til Læsernes Bogpris og Nordisk Råds Litteraturpris. Det eksperimenterende værk om den gådefulde gadefotograf giver et fragmenteret billede af en excentrisk og kontrolleret kunstner, der først blev berømt efter sin død og dermed fremstår som en kontrast til nutidens mediemenneske, hvilket du kan læse mere om i analysen. I 'Vivian' kombinerer Hesselholdt  fakta og fiktion på nye måder via en elegant leg med fortællerrollen, om hvilket og meget mere hun fortæller om i denne artikel. I 2019 bevæger Hesselholdt sig videre af det stærke stilistiske spor, hun påbegyndte i sin historie om Vivian Maier, med romanen Virginia is for lovers, der er baseret på en mordsag fra 1980’ernes USA. 

I 2015 blev Hesselholdts fire værker om Camilla og hendes fortælleskreds samlet i ét værk:  'Selskabet,' der består af Agterudsejlet (2014), Selskabet gør op (2012), Camilla - og resten af selskabet: en fortællerkreds (2010), der desuden vandt Kritikerprisen samme år, og ikke mindst Camilla and the horse (2008). 'Selskabet' udforsker den indre monolog på humoristisk og vittig vis hos hovedsagligt Camilla selv, men også hendes familie, venner og bekendte. De mange forskellige monologer beroliger os, idet de illustrerer, hvordan usikkerhed og ensomhed er problemer, der optager alle mennsker.

'Lykkelige familier' fra 2014 er novellen 'En festlighed' (2008), der første gang blev udgivet i 'Camilla and the horse' og  I familiens skød (2007) slået sammen. De to værker deler persongalleri, så tilsammen udgør de fint en 'lykkelig familie'. Værket tematiserer den moderne familie, hvor delebørn og sammenbragte familier ikke er et særsyn, og hvor disse familier, på trods af de mange gnidninger disse konstellationer måtte skabe, stadig forsøger at leve op til forestillingen om lykke. 

En have uden ende fra 2005 består af tyve fortryllende prosastykker, der udforsker forfatterens refleksioner, iagtagelser og oplevelser i hverdagen, samtidig med at de leger med arabesken som form og udfordrer skelningen mellem prosa og poesi. Denne legen på grænsen mellem de genrer ses også i højsangen 'Du, mit du' (2003), hvor Hesselholdt beskriver to unge menneskers intense kærlighed og begær gennem kalaidoskopiske sansninger og et poetisk, finurligt sprog.

Kraniekassen (2001) er en modernistisk eftertænksom, springende skildring af det unge par Agnete og Steffens liv i København, kommenteret af Agnetes mange forskellige jeg'er, der afspejler den fragmenterede hverdag. Skildringerne bliver fortalt af Agnetes ikke mindre end seks forskellige jeg'er og resultatet er et fragmentarisk og identitetssøgende billede af en ung, moderne kvindes bevidshed.

'Trilogien' fra 1999 består af tre tidligere udgivelser: De to korte romaner 'Udsigten' (1995), hvilken du kan læse en kort artikel om, 'Det skjulte', der blev udgivet i  1993, og ikke mindst debutværket 'Køkkenet, gravkammeret & landskabet" fra 1991. Du kan læse en  analyse af Hesselholdts anmelderroste debutværk og få et indblik i, hvilke temaer og problematikker, der driver den alsidige forfatter. De tre værker, der tilsammen udgør 'Trilogien', behandler alle tunge emner såsom død, tab og ensomhed, men med Hesselholdts karakteristiske poetiske sprog og skarpe iagttagelser.

Hovedstolen (1998) består af 50 små erindringsglimt og kan defineres som kortprosa, der grænser til poesi med sin korte, præcise form. Hesselholdt regnes for et af hovednavnene indenfor dansk 90'er-minimalisme, og det gør sig især gældende i dette værk, hvor hendes korte, præcise skildringer af forfatterens egne oplevelser og erfaringer udgør en genre for sig selv.

Eks fra 1995 er en dialogroman, hvor Judith og Daniel efter et kort samleje bruger resten af natten i hinandens selskeb, og over et glas rødvin fortæller hinanden om deres liv og deres forliste forhold i særdeleshed. Romanen tematisere begyndelser og afslutninger gennem et møde mellem to mennekser, der både kan munde ud i et nyt forhold og en ny chance for kærlighed eller en afslutning og endnu en 'eks' til bagagen.