Selskabet gør op

I tredje og sidste bind af trilogien om Camilla bryder selskabet op. Endnu en gang på smukkeste vis selvom denne anmelder ikke forstår alt, hvad Hesselholdt skriver.

Christina Hesselholdt gør i dette tredje og sidste bind af ’Camilla’- trilogien op med sit person-galleri. Vi tages blandt andet tilbage i tiden til ungdommen gennem de samme mennesker, som vi kender fra ’Camilla – and the horse’ og ’Camilla og resten af selskabet’. Vi møder atter Camilla, Charles, Edwin, Alma, Alwilda – ja, altså hele selskabet. Der gøres op med fortiden, der gøres op med de dybeste tanker, og der gøres op med døden. Sproget blomstrer, og symbolikken er overvældende. Den uhåndgribelige struktur og fraværet af konkret, lineær handling gør romanen umulig at genfortælle, men egentlig gør det heller ikke noget.

For Christina Hesselholdt skriver utroligt smukt. Jeg har før beskrevet hendes romaner som små stykker klassisk musik, og denne metafor vil jeg atter klynge mig til. Jeg klynger mig, fordi jeg må indrømme, at jeg ikke forstår alt, hvad hun skriver, lige så vel som jeg ikke forstår mig på klassisk musik. Derfor er jeg dog stadig i stand til at høre, når den klassiske musik er smuk, og Hesselholdts litteratur er smuk, smuk.

Hvis man er interesseret i en gang afslappende, underholdende hygge-læsning, så er det ikke Camilla og resten af hendes selskab, man skal kaste sig over. Det kræver årvågenhed og skarphed at give sig i kast med disse bøger, for Hesselholdt udfordrer sin læser på alle planer, både det sproglige og det indholdsmæssige. Punktummer, kommaer og al anden gængs tegnsætning er mere eller mindre fraværende (dog ved man, at det er et bevidst fravalg), samtidig med at den lineære handling og det normale plot er ikke-eksisterende.

Hvis man til gengæld tager sig tiden til disse bøger og finder fordybelsen frem, har man som læser en fantastisk oplevelse til gode. Og undervejs i læsningen er man i godt – om end lettere ”spøjst” -selskab.

Christina Hesselholdt er cand. phil. i litteraturvidenskab samt uddannet fra forfatterskolen. Hun er kendt for sin ”skæve” litteratur og regnes for en af hovedskikkelserne inden for 90er-minimalismen.