Healeren

Dele af Finland står på den anden ende, klimaforandringerne har store konsekvenser. Der er pandemi-varsel, oversvømmelser, mens det nordlige Finland stadig består.

Romanen tager sin begyndelse lige op til jul og strækker sig over tre dage. Vi er i Helsinki hvor regnen styrter ned og har gjort det længe. Intet er som det plejer at være, og lyrikeren Tapanis kone Johanna er forsvundet midt i alt dette kaos. Johanna var i gang med at lave research på nogle væmmelige familiemord, som var begået i området. Hun havde fortalt at hun var på sporet af noget, men ikke detaljeret.

Tapani sætter alle instanser i gang for at finde sin kone, men der er ikke rigtig nogen som tror på hans historie. Ikke engang deres bedste venner. Derfor begynder han selv at lede, læser alt hvad han kan finde i hendes pc og avisartikler. Men uden resultat. Pludselig tager sagen en uventet drejning, og en ny dør åbner sig.

Både sprogligt og visuelt fungerer romanen rigtig godt. Der er mange ukendte stednavne, men det forstyrrede ikke læsningen, man kunne sagtens få fat i det essentielle. Der er masser af fart og spænding i romanen, så man må hele tiden læse videre, for nu må han da for pokker snart finde hende inden det går helt galt. Man har hele tiden en fornemmelse af at han er tæt på at finde hende. Man føler hvor stort hans savn er, samtidig med at bekymringen vokser. Der er nogle fantastiske sproglige vendinger ind i mellem.

Healeren er nomineret til prisen for årets bedste skandinaviske krimi. Jeg synes virkelig det er velfortjent, hvis Tuomainen får den. Romanen er rigtig spændende, plottet er ret specielt, men godt fundet på, og så er der oven i købet en varm kærlighedshistorie indbygget i al denne fortvivlelse. At kunne skrive sådan en roman og få den til at dreje sig om en periode på tre dage, er intet mindre end imponerende.