Elven

Finske Rosa Liksom har skrevet en uhyggelig og poetisk fortælling om børn på flugt og menneskeliv i tilspidsede situationer.

Af finske Rosa Liksom har vi på dansk de to stærke romaner Kupé nr. 6 og Oberstinden, hvor den fælles finsk-russiske historie undersøges. Det gør hun også i sin nye roman Elven, men som det også antydes i titlen, er vi i det helt nære, nemlig ved en elv, der skiller Finland og Sverige under Laplandskrigen i september 1944. Her møder vi en ca. 14-årig kvindelig jeg-fortæller, der sammen med sine nabobørn får besked på at føre familiernes kvægbestand over elven i sikkerhed i Sverige. Hendes mor er gravid og tager i forvejen, mens hendes far er indrulleret i krigen.

Herefter følger en meget kaotisk flugt, hvor det kun svagt fornemmes, hvem af de henholdsvis russiske, tyske og finske soldater der udøver magt og er ven eller fjende. Børnene oplever på flugten en magtesløs vilkårlighed, der giver dage med pludseligt håb i form af fx varm suppe, spiselige bær i skoven, overnatninger i stalde, men også frygt og nød i form af fx køers flugt og regulær sult og tørst. Det virker ikke som om, soldaterne udgør den største fare, men der er også en underforstået frygt for vold og overgreb.

Elven er en helt utrolig spændende flygtningehistorie, set fra børns vinkel. Sproget er sprudlende poetisk og nært, grusomhederne beskrives lige på og ufordøjet, og man får som læser lyst til at hjælpe hovedpersonen og hendes venner, som er forladte og overladt til skæbnen.

Jeg vil helst ikke fortælle for meget, for selvom historien på mange måder er langsom og dvælende, sker der virkelig meget, som man venter i spænding på. Jeg vil dog nævne, at børnene placeres i en flygtningelejr om vinteren i det iskolde Lapland, og at det er umuligt for læseren ikke at tænke over, hvordan det er at være på flugt og på, hvordan man tager imod mennesker på flugt. Endelig skal det nævnes, at noget af det helt magiske ved bogen er, at man kommer tæt på køers meget menneskelige sind, og jeg forstår nu, at en ko kan give varme og kærlighed til de forladte.