Heksen

Forbandelse og velsignelse flyder gennem slægterne, og grusomme hændelser giver et dystert billede af den tid, vi lever i. Fjälbäcka-fans vil også elske ’Heksen’.

Camilla Läckberg har haft stor succes med sine krimiromaner om det lille samfund i Fjällbäcka, hvor hovedpersonerne, forfatteren Erica og politimanden Patrick, bor. Jeg har været stor fan af de første tre krimier i serien, men så synes jeg, der gik for meget triviallitteratur i bøgerne og måtte give op. Jeg ville dog give dem en ny chance med ’Heksen’, der er nummer ti i rækken. Mange forfattere synes at skrive en serie på ti bøger i disse år, men Läckberg ser ikke ud til at stoppe her.

’Heksen’ har mange gode elementer. En 4-årig piges forsvinden sætter gang i handlingen, sagen har tråde til en 30 år gammel mordsag på en anden 4-årig pige, der boede i præcis samme hus. Er morderen vendt tilbage? Personerne, der er involveret, skitseres godt. Særligt synes jeg, forældrenes fortvivlelse er rørende beskrevet. Parallelt med krimigåden kører en historie om en fattig kvinde i 1671, der bliver forrådt at familie og bekendte på den grusomste måde. Det er en god historie, men selvom der til allersidst er en lidt søgt krølle på fortællingen, synes jeg, den er overflødig og malplaceret.

Derudover er der en fortælling om syriske flygtninge og deres forståelse af Sverige og svenskere. Et forsøg på at gøre bogen aktuel med den verserende flygtningedebat, der også foregår i Sverige.
For mig er hovedbudskabet i denne bog ikke kvindernes rolle gennem tiden eller angsten for de fremmede, men mere hvordan børn må lide under forældrenes synder. Vi møder de unge i byen, som finder nogle at mobbe og hade. Der er dem, de mobber, og så er der forældrene, der ikke forstår eller vil forstå, hvad der foregår. Spørgsmålet må være, om børns adfærd er deres forældres ansvar.

Der sker virkelig mange grimme og ubehagelige ting i denne bog. Der er flere etiske dilemmaer, for eksempel måtte jeg overveje, om morderen ikke også selv er et offer. Der er mange retninger og historier. Jeg synes, der nemt kunne have været skrevet tre krimier med alle de handlingsforløb. Bortset fra det så læste jeg bogen med fornøjelse og forfærdelse, for Läckberg kan nagle én fast i spænding og rædsel. Krimien appellerer til min passion for gåder, og alt det der findes bag masken på dem, du troede, du kendte.