Mørke strømme

Det kunne havde været en spændende krimi med et højaktuelt emne, men desværre lever syvende bind i den islandske krimiserie om Erlendur Sveinsson ikke op til forventningerne.

Vi befinder os i Reykjavik. Kommissær Elinborg efterforsker mordet på en ung mand, der er blevet fundet i sin lejlighed med halsen skåret over og munden og lommerne fyldt med drugrape-stoffet Rohypnol. Hurtig går det op for politiet, at manden er voldtægtsforbryder. Voldtægt i den forstand, at hans rutine var at samle kvinder op på barer, tilbyde dem en drink, og komme drugrape stoffet i drinken. I kommissær Erlendur Sveinssons fravær overtager hans makker Elinborg roret og prøver at stykke sammen, hvad der er sket.

’Mørke strømme’ er ikke den bedste af Arnaldur Indriðasons bøger. Jeg må tilstå, at jeg kedede mig bravt, og hvis det ikke var fordi, jeg skulle anmelde bogen, havde jeg nok opgivet ævred for længst. Det er en meget blød krimi, og historien bliver aldrig rigtig spændende. Som læser følger vi i Elinborgs fodspor, mens hun forsøger at bryde gennem de lokales indbyrdes barriere for at komme frem til sandheden om den myrdede. På sidelinjen serveres brudstykker fra hendes privatliv; hendes søn der blogger om deres mor/søn-forhold, hendes kærlighed til madlavning m.m. Vi kommer aldrig rigtig ind under huden på vores hovedperson, og det hele virker overfladisk og en anelse malplaceret ved siden af hendes efterforskning.

Opklaringen virker som en naturlig udvikling i bogen. Måske har forfatteren ”glemt”, at det er hovedpersonen i bogen, der skal opklare sagen. Bortset fra temat, drugrape, fremstår historie lidt gammeldags og en anelse utroværdig. Og det er rigtig synd, for det kunne havde været en spændende krimi med et højaktuelt emne.

Jeg har læst flere bøger af Arnaldur Indriðason før, og de var langt bedre, så man skal ikke lade sig skræmme væk af denne ikke så vellykkede krimi. Det virker, som om forfatteren ikke helt har hjertet med i fortællingen. Jeg vil ikke anbefale bogen til de vante læsere af Arnaldur Indriðason, men i stedet til læsere der holder af en blød krimi uden de store armsving.