Bog

Tæl dyrene på min gård : en myldretællebog

Af (
2020
)

Anmeldelse

Tæl dyrene på min gård : en myldretællebog

11 mar.21

Smuk og farverig myldrebog gemmer bondegårdsdyr i kunstneriske illustrationer.

Den franske designer Peggy Nille har begået endnu en imponerende og æstetisk findebog. Hun har bl.a. også lavet ’Skjult i’-serien, som indtil videre tæller fire bind, samt Tæl dyrene i mit træ, der har samme opbygning som denne.

Bogen indeholder 12 frodige og farverige dobbeltopslag, der hver viser en dyreart, man skal finde og tælle. På venstre side af opslaget er det pågældende dyr angivet med navn og billede, og på højre side skal man finde både hannerne, hunnerne og deres afkom, som alle er flettet ind i det smukke myldrebillede. Til sidst kan man tælle hvor mange dyr, der i alt gemmer sig på siden. Der er mange forskellige slags dyr, der boltrer sig på opslagene. Både høns, ænder, køer, heste, kaniner, geder, hunde og mange flere skal findes og optælles i vrimlen. Løsningerne til de stillede opgaver er angivet på bogens sidste opslag.

Udover muligheden for at gå på opdagelse og træne ordforråd, tal og farver, giver bogen også et indblik i forskellige dyrearter og viden om, hvad husdyrenes hanner, hunner og dyreunger hedder. Enkelte af dyrene er næsten virkelighedstro gengivet, mens fx fårene er dækket af farvestrålende blomster, og hestene og æslerne er afbildet i unaturlige farver.

Myldrebillederne, der er holdt i et væld af klare, dybe og insisterende farver, rummer fantasifulde og nøje afstemte detaljer. De er virkelig smukke og nærmest drømmeagtige at se på, og hver og en af dem vil gøre sig godt som en plakat.

Det er en fornøjelse at kigge i Peggy Nilles myldrebøger, og denne er ingen undtagelse. Nyd den sammen med børn fra omkring 4 år.

Bogdetaljer

Forlag
Lamberth
Oversætter
Lena Lamberth
ISBN
9788772242262
Antal sider
28

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer