Tema
Spekulativ fiktion
Velkommen til en verden af fiktion, hvor elementer af videnskab, teknologi og fantasi vikles sammen og udfordrer vores forståelse af verden.
Spekulativ fiktion er en genre, der udforsker alternative virkeligheder, hvor alt kan ske: fra rejser gennem tid og rum som i Emily St John Mandels roman Stilhedens hav , over sammensmeltningen af menneske og maskine som i Ian McEwans Maskiner som mig til udforskningen af alternative fremtidsscenarier som i Maren Uthaugs 11%.
Udover at være underholdende kan spekulativ fiktion være tankevækkende og give os mulighed for at tænke over, hvordan vores samfund fungerer, og hvad der er vigtigt for os som mennesker.
På grænsen af virkelighed
Som genre fungerer spekulativ fiktion som en paraply, der dækker over en bred vifte af visionære fortælleformer: science fiction, fantasy, magisk realisme, horror, dystopi, utopi, klimafiktion og cyberpunk kan alle samles under genreparaplyen. Derfor kan det være svært at give en definition på spekulativ fiktion. Fælles for dem er udforskningen af “hvad nu hvis”-scenarier, hvor alternative verdener skubber til virkelighedens grænser. Ofte knytter fortællingerne sig også til temaer som teknologi, politik, samfund og den menneskelige tilstand.
Læs lektor i amerikansk litteratur og kultur Rune Graulunds artikel Virkeligheden bliver vildere og litteraturen bliver weird, som peger på, at virkeligheden er blevet mere ekstrem, så måske er spekulativ fiktion ikke så virkelighedsfjern, som man skulle tro.
Margaret Atwood, som er ophavskvinde til begrebet spekulativ fiktion, portrætterer fx i Tjenerindes fortælling en fremtidig totalitærstat, hvor kvinder holdes som slaver, der kan bruges som arbejdskraft og reproduktionsmaskiner. I Hanya Yanagiharas Til paradis har USA i et fremtidsscenarie afskåret sig fra resten af verden i et forsøg på at kontrollere et stigende antal pandemier. Både tematikken omkring reproduktion og om pandemi er en meget virkelig del af vores samfund, så er der tale om spekulation eller en ny form for realisme?
Også herhjemme arbejder forfattere i grænsefeltet mellem virkelighed og fantasi. I Lea Marie Løppenthins roman Livet går over sine bredder følger vi bedemandsforretningen Cyklus, der har specialiseret sig i bæredygtige begravelser, hvor de døde kroppe komposteres i lyntempo og spredes som muld i haver og skov. Det er spekulativ fiktion inspireret af en virkelig bedemandsforretning i USA kaldet Recompose. Romanen er nomineret til DR Romanprisen 2023.
Se videoen med Lea Marie Løppenthin, hvor hun fortæller om romanen.
Spekulativ fiktion tager afsæt i virkeligheden, men skruer op for mulighederne. Slip fantasien fri og tag med på en rejse ind i en verden af spekulativ fiktion, hvor grænser er til for at blive overskredet, og hvor visionerne står i kø!
Velkommen til en verden af fiktion, hvor elementer af videnskab, teknologi og fantasi vikles sammen og udfordrer vores forståelse af verden.
Spekulativ fiktion er en genre, der udforsker alternative virkeligheder, hvor alt kan ske: fra rejser gennem tid og rum som i Emily St John Mandels roman Stilhedens hav , over sammensmeltningen af menneske og maskine som i Ian McEwans Maskiner som mig til udforskningen af alternative fremtidsscenarier som i Maren Uthaugs 11%.
Udover at være underholdende kan spekulativ fiktion være tankevækkende og give os mulighed for at tænke over, hvordan vores samfund fungerer, og hvad der er vigtigt for os som mennesker.
På grænsen af virkelighed
Som genre fungerer spekulativ fiktion som en paraply, der dækker over en bred vifte af visionære fortælleformer: science fiction, fantasy, magisk realisme, horror, dystopi, utopi, klimafiktion og cyberpunk kan alle samles under genreparaplyen. Derfor kan det være svært at give en definition på spekulativ fiktion. Fælles for dem er udforskningen af “hvad nu hvis”-scenarier, hvor alternative verdener skubber til virkelighedens grænser. Ofte knytter fortællingerne sig også til temaer som teknologi, politik, samfund og den menneskelige tilstand.
Læs lektor i amerikansk litteratur og kultur Rune Graulunds artikel Virkeligheden bliver vildere og litteraturen bliver weird, som peger på, at virkeligheden er blevet mere ekstrem, så måske er spekulativ fiktion ikke så virkelighedsfjern, som man skulle tro.
Margaret Atwood, som er ophavskvinde til begrebet spekulativ fiktion, portrætterer fx i Tjenerindes fortælling en fremtidig totalitærstat, hvor kvinder holdes som slaver, der kan bruges som arbejdskraft og reproduktionsmaskiner. I Hanya Yanagiharas Til paradis har USA i et fremtidsscenarie afskåret sig fra resten af verden i et forsøg på at kontrollere et stigende antal pandemier. Både tematikken omkring reproduktion og om pandemi er en meget virkelig del af vores samfund, så er der tale om spekulation eller en ny form for realisme?
Også herhjemme arbejder forfattere i grænsefeltet mellem virkelighed og fantasi. I Lea Marie Løppenthins roman Livet går over sine bredder følger vi bedemandsforretningen Cyklus, der har specialiseret sig i bæredygtige begravelser, hvor de døde kroppe komposteres i lyntempo og spredes som muld i haver og skov. Det er spekulativ fiktion inspireret af en virkelig bedemandsforretning i USA kaldet Recompose. Romanen er nomineret til DR Romanprisen 2023.
Se videoen med Lea Marie Løppenthin, hvor hun fortæller om romanen.
Spekulativ fiktion tager afsæt i virkeligheden, men skruer op for mulighederne. Slip fantasien fri og tag med på en rejse ind i en verden af spekulativ fiktion, hvor grænser er til for at blive overskredet, og hvor visionerne står i kø!
Kommentarer