Muren i litteraturen

Med murens fald opstod wende-litteraturen, som rammesætter tiden under DDR og den nye tilværelse efter genforeningen. 

I 2019 var det præcis 30 år siden, Berlinmuren krakelerede og optøede det binære verdensbillede mellem øst og vest. Med ét var verden forandret. Det giver stadig gåsehud og hjertebanken at se de 30 år gamle billeder og videooptagelser af folk, der i målløs glædesrus og eufori indtager muren og viser hinanden den menneskelighed, som muren i 28 lange år havde forhindret dem i. 

Dette har været prismen for meget tysk litteratur lige siden. I Mirjam Gebauers artikel Murens fald og tysk litteratur kan du læse mere om Wende-litteraturen.

Wende-litteraturen rummer forskellige politiske holdninger og æstetiske udtryk, men et særligt tydeligt træk er splittelsen mellem frihedseuforien og ostalgien. Det, at der ikke har været én samlende wende-roman eller bevægelse, understreger måske netop, at der med genforeningen ikke per automatik fulgte en ny fælles selvforståelse med.

I interviewartiklen Vi har brug for én, der er villig til at stikke fingeren i såret, som vi har lånt fra kulturfestivalen Golden Days' flotte program om 1989, taler den unge tyske forfatter Simon Strauss om sammenhængen mellem litteraturen og nye fællesskaber:

”Vi har den her historie om, at alt er en stor succes siden 89’, men vi har også et væld af ødelagte liv, som litteraturen har mulighed for at indfange. Det handler om at genfremkalde den historiske atmosfære - man skal være villig til at gå i ét med smerten - og det er litteraturen et enestående redskab til.” Litteraturens evne til at kunne forene mennesker med forskellige baggrunde synes derfor at have en afgørende betydning for genforeningen også fremadrettet.

En anden tysk forfatter fra generationen efter murens fald, Anja Kampmann, efterlyser ligesom Simon Strauss en øget dialog og forståelse for de virkeligheder, folk i øst og vest hver især kom fra: ”I de gamle forbundsstater har de fleste ikke nogen ide om, hvad genforeningen betød for rigtig mange. Den var ikke kun en gevinst i frihed, men skabte også eksistentielle kriser og arbejdsløshed, og at det hele gik meget hurtigt.” [1]

I 2017 havde muren har været væk i lige så mange år, som den stod. Begge dele virker næsten lige ubegribelige. Forhåbentlig kan litteraturen være med til at bearbejde historien og fremkalde nye fællesskaber med dens evne til at tale på tværs af mennesker med forskellige baggrunde.