Erobring

Spændende og medrivende historie om en krigsflygtnings barske liv i det gamle Østtyskland med klare paralleller til vore dages flygtninge- og indvandrersituation i Europa.

Bernhard Haber kommer efter krigen sammen med sin familie som krigsflygtninge fra Schlesien til den lille østtyske by Guldenberg. Schlesien blev i 1945 polsk, og familien blev som så mange andre familier tvangsforflyttet til Østtyskland. Disse mennesker blev ugleset og kaldt "de fordrevne". Det var svært at skaffe sig arbejde, endsige venner, og de blev chikaneret og generet på mange forskellige måder.

Bernhard har det ikke let. I skolen er han indesluttet og har ingen egentlige kammerater. Han er også lidt "tung" i det, så han må gå en klasse om. Til trods for fattigdom og modgang kæmper Bernhard indædt videre – jo mere modgang, des stædigere bliver han. Han kommer i snedkerlære som sin far, og til sidst ender han som én af byens største forretningsmænd og bliver endelig en anerkendt og agtet borger i Guldenberg. 

Handlingen følger DDR fra statens oprettelse og tvangskollektiviseringen, som Bernhard Haber som ungkommunist med stor nidkærhed deltager i. Senere, og indtil muren bygges og stopper ham, smugler han mennesker over grænsen til Vestberlin, da det giver gode penge.

Historien om Bernhard Haber fortælles af 5 mennesker, som alle har haft en form for tilknytning til ham: sidekammeraten fra skolen, ungdomskæresten, svigerinden, arbejdskammeraten og naboen. Bernhards liv oprulles i kronologisk orden, og samtidig får vi historien om DDR og hvorledes hverdagslivet i den kommunistiske stat opleves af den almindelige borger.

Tyske romaner er jo ikke det, vi får flest af her i Danmark, og "Erobring" er en fremragende roman. Man kan læse den som det gamle Østtysklands historie, og man kan læse den som overleverens historie, koste hvad det vil, og endelig synes jeg, at handlingen er en tydelig parallel til vore dages behandling af "de fremmede", som kommer til bl.a. Danmark.

Christoph Hein er født i 1944 i det tidligere Østtyskland som søn af en præst. På grund af det kommunistiske partis specielle meninger var det umuligt for ham at gå på gymnasiet i DDR. Han måtte gå på en kostskole i Vestberlin, indtil muren satte en stopper for det i 1961, og først i 1967 fik han lov til at læse på universitetet.

Christoph Hein blev først oversat til dansk i 1985 med romanen "Den fremmede ven" og senere er der på dansk udkommet bl.a. "Horns endeligt", "Tangospilleren" og "Willembrock".

Oversat af Jesper Gulddal. Gyldendal, 2005. 338 sider. Kr 299,-

Læs anbefaling af Willenbrook