Fem år i Berlin

Interessant historisk roman om forholdene i Berlin 1940-45 og om Nazityskland set fra Det Danske Gesandtskabs synsvinkel.

I disse år hvor danskere valfarter i hobetal til Berlin, og hvor der stadig er en livlig politisk diskussion om Anden Verdenskrig, er emnet for denne roman meget aktuel.

Her beskrives hverdagen med rationering, vold, jødeforfølgelser og krigens tiltagende gru.

Hovedpersonen er den danske legationsråd i Berlin juristen Steensen, forfatterens egen svigerfar, som havde denne stilling gennem hele krigen. Han observerer og indberetter, er erklæret anti-nazist og kritisk indstillet over for den danske regering. Hans forbindelse til de tyske antinazistiske kredse er meget tæt.

De øvrige danske medarbejdere i gesandtskabet og forskellige tyske antinazister får hver deres kapitler, således at man følger forskellige personers skæbne og kærlighedshistorie.

Miljøet skildres meget fint og personerne virker overbevisende. Jødernes mere og mere groteske forhold er fint beskrevet. 

Romanen er en blanding af fiktion og fakta og giver en grundig beskrivelse af forholdene. Den er også et skønlitterært debatindlæg bl.a. om den slappe danske regering og om de allieredes manglende forståelse for at hjælpe den tyske modstand mod Nazismen.

Forfatteren skriver på baggrund er omfattende research og nævner utroligt mange begivenheder og historiske personer. Der er fine, relevante refleksioner, men de mange facts og udenoms begivenheder overdøver næsten persongalleriet.
Sidste del af romanen er den mest spændende. Der er man virkelig i orkanens øje med luftbombardementer og russernes indtagelse af byen.

Gyldendal, 2008. 353 sider