I ondskabens have

Meget velskrevet, spændende og sandfærdig historie fra 1930’ernes Tyskland om en amerikansk families udviklingsrejse fra begejstring til væmmelse.

Da Roosevelt mangler et ambassadøremne til posten i Berlin, er der ikke ligefrem rift om at bestride jobbet. Valget falder på den 64 årige historieprofessor William E. Dodd og valget er på mange måder kontroversielt. Dodd er et spartansk, beskedent fornuftmenneske, der befinder sig milevidt fra diplomatiets ekstravagance.

Denne nøjsomme pragmatiker ankommer til Berlin i 1933, Europas heksekedel og forventer at kunne komme til at arbejde. Dette viser sig hurtigt at være en balanceakt, hvor diplomatiet strækkes til det yderste.

Dodd medbringer familien og datteren Marta, der er den anden hovedperson i ’I ondskabens have’.

Marta er en dumdristig, ung, promiskuøs kvinde, der plejer omgang med bl.a. chefen for Gestapo, sikkerhedschefen fra det russiske diplomati og adskillige andre højtstående mænd.

 Marta er som sin far, i begyndelse fascineret at den dynamiske Hitler, men oplever den uhørte brutalitet og ondskab tættere og tættere på sin ellers så beskyttede tilværelse, og ændrer gradvist holdning til Nazityskland.

’I ondskabens have’ er en meget spændende roman, og den dokumentariske dimension gør den ekstra interessant.  Erik Larson kaster et unikt og nyt lys på begivenhederne i 30’ernes Tyskland, også selvom jeg synes at den periode er særdeles velbeskrevet, tilføjer denne roman yderligt.

Jeg læste ’I ondskabens have’ som jeg ville have læst en spændingsroman, konstant med den lurende bekymring, at ” det her går aldrig godt”. En politisk thriller der forekommer meget veldokumenteret.