Willenbrock

Ligeså nådesløst som Christoph Hein kritiserede systemet i DDR-tiden, beskriver han i "Willenbrock" de genforenede Tysklande med focus på Berlin.

Med fuld gang i økonomien, men på randen af et "nervøst sammenbrud" med opløsning af normer og menneskelige relationer i et magtesløst samfund, hvor også retsordenen er ved at bryde sammen. Med Berlin som mikrokosmos for Tyskland (Europa?) beskriver han afgrunden i os selv og i samfundet: "Når du ser længe ned i en afgrund, ser afgrunden også ind i dig."

Willenbrock var ingeniør, men efter murens fald har han arbejdet en brugtvognsforretning op og tjener nu gode penge. Ikke mindst takket være en meget dygtig polsk mekaniker har hans virksomhed et godt ry blandt opkøbere fra de tidligere østlande, bl.a. en russisk gangster Krylov.

Willenbrock er gift med Susanne, som han har udstyret med en urentabel boutique for at holde hende beskæftiget, så han selv kan få tid til sine elskerinder, for skønt han både elsker og begærer sin kone, kan han ikke undvære at søge bekræftelse i uforpligtende affærer.

Da både Willenbrocks forretning og sommerhus i stigende grad bliver udsat for hærværk og overfald, ser han sig nødsaget til at gribe til selvtægt p.g.a. myndighedernes magtesløshed. Krænkelserne ændrer Willenbrock og Susanne mentalt. De prøver at forskanse sig bag tyverialarmer og sikkerhedskæder, men den evigt lurende angst kan de ikke barrikadere sig imod.

I sin desperation ender Willenbrock med at skyde en tyv, da der atter forsøges indbrud mod hans hjem. Krylov har nemlig "foræret" ham et våben, der ændrer Willenbrock fra at have været ganske vist lidt kynisk og materialistisk, men stort set (!) hæderlig og civiliseret til en, der er parat til skyde et medmenneske. Han undrer sig selv over, hvordan overskridelsen af hans fysiske grænser får ham til at overskride sine psykiske grænser.

I en nøgtern, lidt omstændelig fortællestil beskriver Hein, hvordan samfundets opløsning også fører til normernes og de menneskelige relationers opløsning. Angsten og mistænksomheden, som i det gamle system skyldtes staten, er nu forårsaget af lovløsheden. Hein beskriver rystende, hvor forsvarsløst et retssamfund er over for den kynisme, som udvises af totalt normløse mennesker.

Hein er eminent til at variere sit sprog efter, hvad han vil beskrive. Da Willenbrock fornemmer, at også Susanne er utro, anvender han en flere sider langt tankestrøm til at beskrive de tanker, der farer gennem Willenbrocks hoved i det øjeblik, det tager at række Susanne telefonen. De idylliske naturskildringer fremhæver effektfuldt samfundets barske realiteter. Spænding skabes ved en krimiagtig intrige, og ind imellem er det også en morsom bog, som da Willenbrock skal på hotel med en af sine veninder, og han skævende til sit ur vurderer, hvor meget han behøver at putte i parkometeret. (2 timer!).

Christoph Hein er for læsere, der er optaget af opgørene efter Sovjetunionens sammenbrud, og som kan lide at læse Peter Handke, Peter Schneider, Günter Grass, Hans Magnus Enzenberger, Milan Kundera etc.

Oversat af Morten Dyssel Mortensen. Gyldendal, 2002, 286 sider, kr 325,-