Bog

Tårnet

Af (
2009
)

Anmeldelse

Tårnet af Uwe Tellkamp

23 nov.09

Fremragende murstensroman om DDR i de sidste år før murens fald.

’Tårnet’ er med sine godt 850 sider fysisk et stort værk, men også indholdsmæssigt holder bogen trods sideantallet fast i sin læser. Både i omfang og dimension kan ’Tårnet’ minde om fx Thomas Manns store romaner.

Bogen kredser om en bedrestillet gruppe mennesker i tiden fra Leonid Breznjevs død i 1982 til murens fald i efteråret 1989. ’Tårnet’ er betegnelsen for en mindre bydel, nærmere betegnet et villakvarter i Dresden, befolket med intellektuelle, kunstnere og i det hele taget bedre (ud)dannede borgere end den typiske DDR-borger.

Vi følger Familien Hoffmann på nærmeste hold gennem fem år. Faderen Richard er læge og sønnen Christian lægger an til at følge i faderens fodspor, hvilket, udover en glimrende eksamen, betyder at gøre en samfundsgavnlig og frivillig indsats i ideologiens ånd. En ideologi familien ikke bifalder, men klogeligt behager for ikke at vække opsigt.

Richard Hoffmanns 50-års fødselsdag fejres behørigt i romanen begyndelse. Venner og kolleger begaver ham behørigt med svært tilgængelige varer, hvilket understreger afstanden til systemet. Denne dekadente livsindstilling forråder, som årene går, familien. Richard Hoffmanns udenomsægteskabelige aktiviteter ødelægger først hans ægteskab med hustruen Anne, men endnu værre hans forhold til sønnen Christian, der i faderen har haft et forbillede.

Idyllen i det forbudte land ’Tårnet’ krakelerer med andre ord, samtidig med at ideologiske landvendinger i det kommunistiske Østeuropa medvirker til Berlinmurens og dermed staten DDR’s fald.  Et afsluttende blik på et lands sidste krampetrækninger med store omkostninger af forskellig art til følge for bogens persongalleri.

Uwe Tellkamps ’Tårnet’ om et hemmeligt lille land i et andet land, er en enorm kraftanstrengelse, både fra forfatterens side men i lige så høj grad fra læserens side.

Bogen udkom i Tyskland i 2008 til store roser og flere priser til følge.

Bogdetaljer

Secondary title
historier fra et sunket land
Forlag
Gyldendal
Oversætter
Hanne Lund
Faustnummer
27997694
Graphic
Sven Reiner Johansen
ISBN
9788702079104
Antal sider
841

Tema

Tema

Muren i litteraturen

Med murens fald opstod wende-litteraturen, som rammesætter tiden under DDR og den nye tilværelse efter genforeningen. 
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer