Hvem slog bambi ihjel?

En gruppevoldtægt i forstaden fortrænges og forties i fragmentarisk og foruroligende fortælling, hvor mytologi møder popkultur i beskrivelsen af magt og skam.

I den pæne forstad Villabyen vokser fire drenge op i øverste samfundslag, smukke, privilegerede og velbegavede. Under en fest begår drengene en brutal gruppevoldtægt mod 17-årige Sasha, den nye pige i forstaden. Intet bliver herefter det samme, hverken for offeret, omgivelserne eller voldtægtsmændene. Romanen handler dog ikke om forbrydelsen, men om motiver og konsekvenser, fortrængninger og fortielse, magt og mørke. ”Den rønne, vi alle sammen stammer fra. Det mørke”.

Drengene frikendes, kun den såkaldte anstifter, Nathan, får en betinget dom. Efterfølgende sendes de en tur til Alperne med en psykolog. Få år efter forbrydelsen dør voldtægsofferet af en heroinoverdosis i USA, hvor hun flytter til efter retssagen for at træne og studere på et førsteklasses idrætsuniversitet. ”Ud af skyggen, ud i solen, se dig ikke tilbage. Tabula rasa”.

Romanen handler dog ikke om hende, hun er blot offeret. Den tabte uskyld. ”Hvem slog bambi ihjel. Det dér rådyr. Den fuldkomne uskyld…Who killed bambi”. Og HVEM slog bambi ihjel? Hvorfor drikker Jeppe? Spørgsmål lader sig ikke altid besvare. Manipulerende mødre?, fraværende fædre?, pengemænd?, Villabyen? Læs selv bogen, der er mange tomme pladser, og glæd dig over Fagerholms sprog, som er smukt oversat til dansk af Pia Juul, og det må have været lidt af en opgave.

Bogen er fyldt med mytologi og henvisninger, ikke mindst til musik. Sex Pistols, Bruce Springsteen ('The River'), Patty Smith og Prince for blot at nævne nogle. Nirvanas ’Smells Like Teen Spirit’ kunne også fint have været der, hvis den var udkommet.

’Hvem slog bambi ihjel?’ er er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2020 og har allerede vundet flere priser. Den litterære stemme i romanen er unik med en blanding af poesi, populærkultur og punk. Det er en rodet og springende roman, som kræver sit af læseren, før fascinationen indfinder sig, men herefter er det ikke en historie, man lige slår ud af hovedet. Der er noget ufærdigt over romanen, man bliver i den grad heller ikke lige færdig med den, ligesom de fire voldtægtsmænd aldrig bliver færdige med deres forbrydelse. Slet ikke. Som filmen om Sex Pistols, der heller aldrig blev færdig: ’Who killed bambi’.

Med ét er ungdommen væk, tilbage er en gammel mand. Soningen findes ikke. Verden er gået i stykker. Særligt for ejendomsmægleren Gusten, der karakteriseres helt eminent og ikke uden humor i sin evige jagt på uskyld og soning og i sin bedrøvelige afmagt. Magten har pengemændene og -damerne, ikke mindst Nathans mor, økonomen Anne Lise Häggert, leder af den neoliberale tænketank Guldfontænen, der kender prisen på tavshed og står for et af romanens mange tilbagevende citater:

"Nu må vi vende et blad og en skønne dag har vi vendt så mange blade, at intet af det her er sket."

Hvem slog bambi ihjel? Velkommen til Twin Peaks. I Finland.