Monika Fagerholm

Monika Fagerholm skriver litteratur, der kræver sit af læseren, men berører og rammer med sin smertefulde realisme. Hendes bøger indeholder ofte en underliggende samfundskritik, formidlet igennem et fornyende sprog og en eksperimenterende form.

Der skulle gå næsten 30 år, fra debuten ’Sham’ (1987) til Hvem slog Bambi ihjel (2019), før Monika Fagerholm vandt Nordisk Råds litteraturpris, selvom vi længe har kunnet nyde godt af hendes forfatterskab, der løbende er blevet oversat til dansk. Startskuddet på Fagerholms succes blev hendes internationale gennembrud, Skønne kvinder ved havet (1994), der på mange måder portrætterer en række af de tematikker, som er gennemløbende i Fagerholms forfatterskab.

’Skønne kvinder ved havet’ er en generationsroman om 1960’ernes kvindefrigørelse og opgør med familielivets fastsatte kønsroller fortalt igennem veninderne Rosa og Isabella, som var bidragende til, at Fagerholm ofte bliver beskrevet som en feministisk forfatter. Romanen tegner et stemningsbillede af 1960’erne, men også den triste bagside af seksuel frigørelse og friere børneopdragelse, som var særlig omkostningsfuld for børnene, og som udfordrer og underholder læseren på en måde, der er helt særlig for Fagerholm.

Med Diva (1998) udforsker Fagerholm fortsat seksualiteten, denne gang den 13-årige Diva, der konstant udfordres af sin umættelige spirende seksualitet. ’Diva’ er en roman om, hvad kvinden må være, og hvad hun bestemt ikke må være, og overskridelsen af kvindens grænser. Foruden at være en litterær undersøgelse af kvindekønnet, står romanen også som et sprogligt eksperiment, som Fagerholm for alvor brillerer i. Fortalt igennem en selvbevidst, grænsesøgende 13-årig pige, smelter sprog og fortæller sammen for at skabe en skrift ligeså fragmenteret som teenagerens tankeverden. Et sprog, der udvisker skellet mellem drøm og virkelighed.

Monika Fagerholm arbejder konstant med sproget og udfordrer den fastsatte traditionelle litterære form. Hun skubber til de stilistiske grænser og fornyer prosaens fortælleformer, som skaber rum til nye vinkler på tidligere litterære tematikker. Det kan ses i Den amerikanske pige (2004) og ’Hvem slog Bambi ihjel’, der umiddelbart begge kan karakteriseres som thrillerromaner, men igennem Fagerholms formeksperiment vender op og ned på litteraturens genredefinitioner.

'Hvem slog Bambi ihjel' handler om fire unge drenge, der til en fest voldtager den 17-årige Sasha, men historien centrerer sig ikke om selve voldtægten. Romanen belyser i stedet omstændighederne før og efter, om mediernes dækning, om drengenes mødres manipulering af sagen og om konsekvenserne for både offer og gerningsmænd flere år efter. Romanen tematiserer omgivelsernes håndtering af sagen og de magtstrukturer, der bidrager til en tragisk overgrebskultur.

Foto: Niklas Sandstrom
Skribent: Emma Karlebjerg, studentermedhjælper