Skønne kvinder ved vandet

En rigtig nordisk sommerroman, men også en roman om opbrudstiden i 1960´erne. Om frisind og frigørelse og om nogle af omkostningerne ved frigørelsen.

Der er dømt sommer, sol og skærgård i denne fine finsk-svenske roman. Ligesom der er dømt 1960´er stemning og begyndende frisind og seksuel frigjorthed.

Thomas og hans forældre, Isabella og Kajus, bor fra sommeren 1962 i ”den hvide villa” i ”sommerparadiset” i den finske skærgård. Det er igennem den 7-årige Thomas´ øjne, vi ser historien folde sig ud.

Isabella er en til tider lidt drømmende og fraværende mor. Andre gange er hun sjov og vil gerne lege. Altid er hun den smukkeste mor af alle, synes Thomas. Kajus er vild med jazz, krimier og med Isabella.

Allerede den anden sommer i ”sommerparadiset” dukker familien Engel op i deres hvide chevrolet chevelle, og alting forandres. Rosa Engel og Isabella bliver veninder. Når de er sammen, ligner de Elisabeth Taylor og Jacqueline Kennedy. De er de skønne kvinder ved vandet i deres hvide og gule bikinier og med solbriller, smøger og soft drinks.

For Thomas betyder familien Engels ankomst mødet med den jævnaldrende Renée Engel. En vild pige med en orange trøje. Et naturbarn, der går sine egne veje og af og til gemmer sig i skoven i dagevis.

De to familier tilbringer nogle lange somre sammen med solbadning, sammenskudsgilder og cocktailparties. Men Rosas og Isabellas venskab udvikler sig, og de begynder at tale om at rejse væk.

Monika Fagerholm er en suveræn skildrer af 1960´erne. Bogen gengiver på fineste vis stemningen af opbrud, kvindefrigørelse, seksuel frigjorthed og friere børneopdragelse. Der er tidstypiske detaljer som månelanding, fenjal-skumbad, tupperware og beatlesmusik. Men som årene går – historien slutter i 1973, bliver det også tydeligt, at frigørelsen havde nogle omkostninger. Især for børnene.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Monika Fagerholm var i 2007, da jeg læste den vidunderligt fabulerende og meget mærkelige roman ”Den amerikanske pige”. ”Skønne kvinder ved vandet” er skrevet inden den og er måske knap så mærkelig. Men den er fængslende og velfortalt, anderledes og et virkelig godt tidsbillede.