Top dog

Forfatterens nyeste trilogi afsluttes med bravour, og selvom plottet ikke holder hele vejen, er der tale om superb underholdning af den hårdkogte slags.

Lapidus bragede igennem på krimiscenen med sin ’Stockholm Noir trilogi’ (’Snabba Cash’ om man vil), og nu har han så gjort det igen med sin nye trilogi, der startede med ’VIP rummet’ og ’Stockholm delete’. Forfatterens romaner kan bedst sammenlignes med store svenske navne som Stieg Larsson, Roslund, Keppler og Leig G.W. Persson, og med sin baggrund som tidligere forsvarsadvokat og sin unikke indsigt i bandemiljøet i Stockholm, er Lapidus fuldt på højde med de store navne. Romanerne er desuden djævelsk godt konstruerede og oser af spænding.

’Top dog’ byder på et herligt gensyn med det umage makkerpar fra de forrige bind: Den ambitiøse forsvarsadvokat Emilie og den tidligere gangster Teddy. Egentlig har de afbrudt forbindelsen med hinanden, men da Emilie får en ung pige som klient, krydses deres veje igen.

Pigen har oplysninger om den gamle sag om misbrug af helt unge piger og med spor tilbage til Teddys gamle kidnapningssag, men inden Emilie når længere med pigens forklaringer, bliver hun dræbt. Emilie og Teddy forsker dog videre, men snart er de selv i fare. Magtfulde mænd vil gøre alt for at den gamle sag ikke bliver genoptaget.

Samtidig er et magtopgør i gang i den stockholmske underverden, og Teddy nevø Nicola bliver mod sin vilje en brik i dette spil. Og sideløbende følges den unge pige Roksana, der finder en bunke narkotika i sin nye lejlighed, og da hun begynder at sælge af stofferne, kommer hun ufrivilligt på tværs af magtfulde gangstere. Alle tre sidehandlinger flettes sammen til den uventede og forløsende slutning.

Som man vil kunne fornemme, er historien og plottet ikke sådan lige at få has på, og selvom det hele flettes pænt sammen til sidst, er det dog som om, det udspekulerede og intrigante er blevet lige en tand for meget i dette bind. Ovenikøbet er der undervejs en del sider med uddrag af telefonsamtaler mellem nogle aktiespekulanter (dog med referencer tilbage til handlingen i bind to af serien), og især disse virker underligt overflødige.

Lapidus er dog stadig en excellent historiefortæller med sit indgående kendskab til den kriminelle verden, og hans egen baggrund som advokat bruges til at give en særdeles vidende og spændende beskrivelse af advokater og de retslige mekanismer. Dertil kommer hans indgående kendskab til ungdomskultur, musik og livet i klubberne.

Bøgerne foregår i et absolut maskulint indvandrermiljø, og det afspejles da også i persongalleriet, selvom dette dog blødes noget op af, at den ene hovedperson er kvinde. Det fungerer endvidere perfekt at lade personerne repræsentere hver sin modpol i det svenske samfund.