VIP-rummet

Forfatteren til Stockholm Noir-trilogien er tilbage i storform. Knap så hårdkogt som tidligere, men mindst lige så vedkommende og spændende.

Serbiske Teddy kommer ud fra fængslet efter otte år. Opvokset i de stockholmske forstæder har han et liv i kriminalitet, senest en kidnapningsaffære, bag sig, og han er nu fast besluttet på, at det skal være slut med forbrydelser. Han har dog en ret stor gæld at stå til regnskab for, og modvilligt siger han ja til at forsøge at opklare en speget kidnapningsaffære sammen med den unge, ambitiøse advokatfuldmægtig Emilie. Emilie er lige så modvillig til at påtage sig opgaven, men i den barske advokatverden kan hun ikke tillade sig at sige nej, hvis hun vil op i hierarkiet.

Rigmandssønnen Philip er blevet kidnappet, og hans familie vil have hans forsvinden opklaret uden brug af politiet. I deres efterforskning kommer det umage par både rundt i det finere natteliv for de rige, på besøg i overklassens overdådige hjem, ind bag kulisserne i et stort advokatkontor, i de trøstesløse forstæder, hvor Teddy og hans familie og venner kommer fra, og endelig med tilbageblik til Teddys liv bag tremmer. Sideløbende med hovedhistorien fortælles om en familiefar, der havner i en verden af pædofile. En historie, som - viser det sig - fører direkte tilbage til Teddys egen kidnapningsaffære og med en antydning af, at han er blevet taget ved næsen. Fortsættelse følger.

Lapidus er en excellent historiefortæller med et unikt indblik i den kriminelle verden, og hans egen baggrund som advokat bruges til at give en særdeles vidende og spændende beskrivelse af advokater og de retslige mekanismer. Hans skildring af denne ukendte side af det svenske samfund med en flok mennesker, som lever af og i forbrydelser, er helt igennem eminent og absolut troværdig. Et stykke socialrealisme af fineste karakter, hvor adelen, de nyrige, playboys og forbryderne lever et liv tilsyneladende i sus og dus.

Spændingen i historien holdes smukt ved lige ved, at der i ultrakorte kapitler veksles mellem de forskellige hovedpersoner fra de forskellige miljøer, og spændingskurven får oven i købet i denne bog yderligere et hak opad, fordi historien mindst rummer fire spor, som tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre, men som alligevel alle på det nydeligste forenes til sidst.

Bogen foregår i et absolut maskulint miljø, og det afspejles da også i persongalleriet, selvom dette dog blødes noget op af, at den ene hovedperson er kvinde. Det fungerer endvidere perfekt at lade personerne repræsentere så at sige hver sin modpol i det svenske samfund. Der venter læseren en stor oplevelse i denne krimi, og Lapidus bekræfter til fulde, at han er en værdig efterfølger til Stieg Larsson.

Oprindeligt skrevet af Arne Larsen, Litteratursiden.