Sherlock Holmes' eventyr

Violinspillende, kokain-misbrugende, knivskarp og lynhurtig. Hvem taler jeg om? Elementært, min kære Watson. Sherlock Holmes, naturligvis.

Der er ingen over og ingen ved siden af: Den legendariske Sherlock Holmes er og bliver fuldkommen uforlignelig. Ikke alene er han en ualmindelig skarpsindig observatør, hans person er også i sig selv mindst lige så mystisk som de mere eller mindre kriminelle sager, han ynder at opklare.

Tredje bind i ’Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave’, som Forlaget Rosenkilde & Bahnhof heldigvis har sat sig for at udgive, består af tolv ”eventyr”, som måske nok er en lidt misvisende term. Men hvad skal man gøre, når originaltitlen lyder ’The Adventures of Sherlock Holmes?!! Eller måske er det bare mig, der associerer til skade for mig selv. Hvorom alting er: I dette bind er tolv af Sherlock og hans kære Watsons tildragelser samlet, og denne anmelder, (som siden barndommen har flirtet voldsomt med Sherlock – særligt i skikkelse af skuespilleren Jeremy Brett), må sande to ting: Figuren Sherlock Holmes er både udødelig (litterært set) og uomgængelig (litterært og sociologisk set), men også en særdeles fiktiv figur, hvorfor tingene ind imellem kan komme lidt nemt til ham. Jeg tror, mit klarsyn er kommet med alderen – sådan er det med så meget.

Ikke desto mindre: Sherlocks opdager-virksomhed står som et fyrtårn, som alle efterfølgende opdagere kan pejle efter. Hans totale coolness og vel-gennemskuende metode er beundringsværdig – selv i sin litterære gavmildhed – og mystikken er virkelig total. Hvordan kan det for eksempel være, at den unge miss Hunter kun kan få guvernante-jobbet, hvis hun lover at lade sig klippe korthåret i den urovækkende fortælling ’Blodbøgene’? Og hvorfor bliver den adelige lord St. Simons forladt af sin kone få timer efter brylluppet i den mindre dramatiske ’Den adelige ungkarl’? Og hvordan havner en kostbar karfunkel i kroen på en londonsk gås, som det sker i ’Den blå karfunkel’?

Min absolutte favorit – både før som nu – er dog den virkelig uhyggelige sag om ’Det brogede bånd’. Et mystisk dødsfald, som ikke sådan lige lader sig opklare, optager Sherlock og ejegode dr. Watson, og førstnævnte er som altid flere længder foran både sin ven, klienten og morderen. Sir Doyles fortællinger om mesterdetektiven Sherlock Holmes er og bliver absolut læseværdig litteratur. Og så vil jeg lade hovedpersonen selv få det sidste ord til slut – mærk jer dette: ”Når man har udelukket det umulige, så må det, som er tilbage, uanset hvor usandsynligt det er, være sandheden.”