Nordenhofs forfatterskab kan ses som et opgør med en distanceret forfatterinstans. I stedet søger Nordenhof at være i øjenhøjde med- og helt tæt på sine læsere som en åben bog i håb om, at være med til at etablere solidariske fællesskaber uden for det litterære fællesskab. Hun var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for sin romandebut 'Penge på lommen'.
Penge på lommen (2020) er kategoriseret som en romanføljeton med undertitlen 'Scandinavian Star - Del 1'. Som det fremgår af undertitlen, er skibskatastrofen d. 7. april 1990 på passagerfærgen Scandinavian Star, en historisk begivenhed i romanen. Det er dog kun et enkelt kapitel midt inde i bogen, i dette første bind af romanserien, der omtaler selve forliset. Dette kapitel kommer til at stå som et særskilt billede i baggrunden og som en kapitalismekritik, hvor tilgangen til katastrofen bygger på den forståelse, at der var tale om forsikringssvindel og at branden på skibet heraf var påsat af økonomiske årsager.
Romanen kredser i stedet om hovedpersonerne, Kurt og Maggie, der bliver forelskede og slår sig ned i Nyborg sammen. Herfra aftager forelskelsen og kærligheden viser sig kun i glimt. Man kommer til at følge deres livslange, ulykkelige forhold, præget af vold og trange kår. Fortællingen om Kurt og Maggie fremviser en historisk og socialrealistisk skildring af en underklasse i Danmark igennem de seneste 80 år. Skildringen er fra hovedpersonernes synsvinkel, hvorfor kvindefrigørelse og den stigende velfærd ikke spiller en større rolle.
Selvom romangenren, der tilmed er historisk, er et stilskifte for Nordenhof, er udsatte menneskeskæbner stadig i fokus. Nordenhof har fået ros for sine billedstærke og realistiske personportrætter og for, hvordan hun formidler underklassens barske omstændigheder med en humoristisk tone på en nærværende og sympatisk måde.
Det særlige ved Nordenhof er, at hun som forfatter er tæt på sine læsere og dermed bryder med grænserne for det offentlige og det private rum. Hun skriver blandt andet uden omsvøb om sin opvækst med en voldelig far og en ungdom præget af prostitution og psykiske lidelser. I følge Elisabeth Friis, lektor i litteratur ved Lunds Universitet, er Nordenhof en vigtig forfatter i sin generation, fordi hun repræsenterer en ny måde at være forfatter på. Nordenhofs forfatterskab kan ses som et opgør med en distanceret forfatterinstans. I stedet søger Nordenhof at være i øjenhøjde med- og helt tæt på sine læsere som en åben bog i håb om, at være med til at etablere solidariske fællesskaber uden for det litterære fællesskab.
I forlængelse af forfatterskabet har Nordenhof f.eks. gjort brug af sociale medier og haft bloggen ’jegheddermitnavnmedversaler’, hvor hun har kommunikeret i direkte kontakt med sine læsere i et genremix af dagbog, selvbiografi, digte, tekstudsnit og diverse overvejelser om alt lige fra feminisme til rødvin. Nordenhofs forfatterskab er ikke kun afgrænset til hendes udgivelser, fordi hendes tekster og selveksponering i den moderne mediekultur bryder med dette samtidig med, at hun selv gør sig tilgængelig som person.
Nordenhof bliver ikke uden grund sat i relation med Yahya Hassan, der på samme måde er selveksponerende, bramfri og konkret i sin skrivestil. Som i Litteratursidens artikel om generationens digtere, skriver Lilian Munk Rösling, at poesien hos Theis Ørntoft, Yahya Hassan og Nordenhof rummer politiske dimensioner. De er politiske i forhold til at give stemme til dem, der ikke har nogen stemme. Ved at tage udgangspunkt i deres egen position og placering i samfundet, kommer man som læser helt tæt på eksistenser, som medierne skriver om, men ikke fra. Litteraturen bliver med dem derfor et sted, hvor man kan møde det enkelte menneske udenom fordomme og generaliseringer.
Nordenhof debuterede med værket: 'Et ansigt til Emily' (2011), som hun modtog Munch-Christensens debutantpris for. Bogen er inddelt i tre overordnede dele: "Italien nu", "Afrika 1974" og "Bornholm senere". På trods af denne treleddet opbygningsstruktur, er det imidlertid et komplekst og fragmenteret værk af kortere tekststykker og blandede genretræk, der går på tværs af litterære traditioner. Der er f.eks. fragmenter bestående af dramainspirerede replikker, breve, lyrik, dialoger og dagbogsuddrag. Herudover foregår værkets handling på tværs af tider og et sted mellem fiktion og virkelighed.
’Et ansigt til Emily’ er, hvad litteratursidens anmelder kalder et "patchwork-værk" af forskellige tekstelementer, som tilsammen understøtter hinanden og formidler historien om Rosa og Emily, deres indbyrdes kærlighed, længsel efter den afdøde far og den mere udefinerbare Daniel.
I 2013 udgav Nordenhof sin første digtsamling: Det nemme og det ensomme . Det er en lille og intens digtsamling om et mærket og kompliceret liv med funklende gnister af skær poesi, skriver Litteratursidens anmelder om samlingen. Digtsamlingen er udspændt mellem knækprosa og lyrik, og kredser om emner som vold, feminisme, familie og krop. Poesien er øm og bevægende i en blottet stil, hvor Nordenhof står frem om sin hårde opvækst og psykiske sammenbrud. Digtsamlingen rummer dog humoristiske træk, der gør den nærværende og bryder med jeg'ets ellers brutale bekendelser.
Asta Olivia Nordenhof (f. 1988) debuterede i 2011 med udgivelsen 'Et ansigt til Emily'. Hun er uddannet fra Forfatterskolen samme år (2009-2011), og vandt i 2013 Montanas Litteraturpris for digtsamlingen 'Det nemme og det ensomme' (2013). I en årrække skrev hun på en blog ved siden af sit forfatterskab: Jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.com. I dag underviser hun på Forfatterskolen ved siden af sit aktuelle romanprojekt.
Foto: Albert Sanvig Madsen
