Hvis sandheden skal frem

Fortsættelsen af den fantastiske familiekrønike om familien Horn er en helstøbt roman, som giver et fint og nuanceret billede af ungdomsoprøret, kvindefrigørelsen og den tid, der fulgte efter.

Hvis sandheden skal frem, så er jeg fuldstændig solgt hver eneste gang, jeg læser en bog af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Det er ligegyldigt, om romanen foregår i Middelalderen, i nutiden eller i 1960’erne, i Danmark, Tyskland eller i fiktive Farring. Anne Lise Marstrand-Jørgensen skriver fuldstændig suverænt!

’Hvis sandheden skal frem’ fortsætter historien fra ’Hvad man ikke ved’ fra 2012. Denne roman handler om børnene i familien Horn og om det liv, Marie-Louise, Flora og Martin vælger at leve i efterdønningerne af ungdomsoprøret. Om deres idealer, drømme og søgen efter kærlighed men også om, hvordan det påvirker dem, at deres mor begik selvmord, da de var børn.

Handlingen udspiller sig i årene 1975 til 1992, og det er især Flora, romanen handler om. Flora, der i starten af bogen er 16 år, er lige flyttet hjemmefra og i kollektiv. Hendes mor er død, hendes far er i Indien for at realisere sig selv, og Flora forsøger at finde ud af at blive voksen. Hun eksperimenterer med sex, både med kvinder og mænd og med flere af gangen. Hash og andre stoffer prøver hun kun få gange, for hun kan ikke tåle det. Til gengæld er familien ved at miste lillebror Martin til stofferne.

I ’Hvis sandheden skal frem’ er der fine beskrivelser af forelskelse, kærlighed, elskov og passion. Der er stærke beskrivelser af forholdet mellem forældre og børn og af familiesammenhold, men også af hvor ondt, familiemedlemmer kan gøre hinanden. Der er tankevækkende beskrivelser af en tid fuld af drømme om frihed og kærlighed og af tiden, der fulgte efter oprøret.

Efter min mening giver forfatteren et utroligt fint og nuanceret billede af tiden før, under og efter ungdomsoprøret. Hun lader Eric forklare sig og fortælle Flora, hvorfor han havde presset Alice til at deltage i udlevelsen af hans drøm om fri kærlighed og seksualitet. At han som mange andre troede på, at den frie seksualitet også kunne sætte sjælen fri, at det handlede om at slippe hæmningerne og gøre op med alt det småborgerlige. At det ikke havde været hans hensigt at skubbe Alice ud over kanten, at han havde været egoistisk, men at det også er egoistisk at lade andre bestemme over sit liv.

Forfatteren lader også Flora opleve at blive mor og samtidig ønske at følge sine drømme og ambitioner arbejdsmæssigt. Det gjorde Alice aldrig. Måske hun så havde været lykkeligere. På den måde får Anne Lise Marstrand-Jørgensen sagt, at ja, der var nogle, der gik til grunde i den opbrudstid, 1960’erne og 1970’erne var, men der kom også rigtigt meget godt ud af alle drømmene om frihed og lighed.

’Hvis sandheden skal frem’ er en helstøbt roman, fordi den handler om en tid på godt og ondt og om mennesker på godt og ondt med fejl, mangler og egoistiske motiver men også med drømme om frihed og kærlighed. Sådan er livet - godt og ondt, men heldigvis mest godt. Det er den følelse, jeg sidder med efter endt læsning.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har et budskab med sin roman, nemlig at vi skal være taknemmelige for de ændringer, som ungdomsoprøret og kvindefrigørelsen har bragt os. Men selvom forfatteren har et budskab, er romanen troværdig, fordi romanpersonerne er troværdige, fordi historien hænger sammen, og fordi forfatteren skriver vedkommende og hamrende godt!

Jeg ville bare ønske, krøniken om familien Horn var planlagt til mere end to bind.