Anne Lise Martstrand-Jørgensen har skrevet et poetisk og detaljerigt psykologisk portræt af en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.
Med 'Margrete 1' har Anne Lise Marstand-Jørgensen skrevet en roman om Danmarks første Margrete, grundlæggeren af Kalmarunionen og hendes usandsynlige vej til magten. Romanen er en fiktion over 1300-tallets Danmark, men trækker i vid udstrækning på historiske kilder.
Margrete bliver som 10-årig – som en politiske foranstaltning – gift med den norske kronprins, Håkon. Romanen tager sit afsæt i tiden efter brylluppet. Håkon skildres som den betænksomme ægtemand, der tålmodigt venter på, at hans hustru skal modnes, inden de går i gang med den på forhånd pålagte opgave; at bibringe Danmark og Norge en fælles arving til tronen. Ægteskabet skal gennem arvingen styrke forholdet mellem Danmark og Norge og skabe stabilitet i en tid præget af krige og stridigheder. Herfra skildres Margretes vej fra at være en brik i et storpolitisk magtspil til at blive en af Europas mægtigste magthavere. Margrete går fra at blive set med sin brors øjne som en lille spurv, og med sin fars øjne som en ræv, til at blive benævnt som en ulv i yndigt kvindetøj eller en bukseløs konge.
Mellem feministisk heltekvad og iskold kvindelig kynisme
Romanen balancerer vellykket på en hårfin balance mellem at skabe et glorificeret, feministisk helteportræt af en stadig aktuel rollemodel og en kritisk fremstilling af en kynisk og magtbegærlig kvinde. Begge elementer er til stede i romanen, som på den ene side leverer et portræt af en kvinde, der har succes med at opnå den største magt i Norden på et tidspunkt i historien, hvor kvinder er udelukket fra denne magt. Udadtil er hun tilbageholdende og fører med stor fingerspidsfornemmelse an i de politiske samtaler med mænd. Hun forhandler med diskretion og takt og vinder på denne facon magten over situationen. Som Margrete konstaterer: Ingen andre end hun ved, hvordan det er aldrig for alvor at blive regnet med uden at skulle yde det tidobbelte af en mand i samme situation. Hun kræver desuden udbetalinger af erstatninger til alle kvinder fra begge sider, der har lidt ofre under krigen med Sverige.
På den anden side fremstår hun også som en kynisk kalkulator, der især viser sin følelseskulde over for sine nærmeste. Som en modvægt til Margretes til tider isnende optræden som forælder står tjenestepigen Kerstin, der altid formår at drage omsorg for Margretes søn Oluf, og senere hendes fostersøn Erik. Når dronningen har afvist et af børnene følelsesmæssigt, står Kerstin altid klar med en varm hånd, en trøstende sang eller et kærligt blik på naturen. Også Margrete drager hun omsorg for, og de to kvinders intense og ambivalente relation står som romanens følelsesmæssige omdrejningspunkt. Mens mændene i Margretes liv dukker op og forsvinder og til sidst holder hinanden selskab ved et opdækket bord i de dødes rige, er Kerstin det evige anker for Margrete, og hun fremstår som en semi-mytisk søster-skikkelse. De to kvinders skæbner synes uundgåeligt forbundne og bærer romanens følelsesmæssige plot.
Poetisk sensitivitet og politisk analyse
Anne Lise Marstrand-Jørgensen beskriver naturen og psykologien med stort poetisk nærvær: Den ensomme sorg er en frø med opsvulmet bug, der vugger i søkanten; stikker man til den med en pind, kan den enten falde fra hinanden eller vise sit menneskelignende ansigt. Tårerne løber indad, vasker knoglerne hvide som sne. Der er en rig brug af metaforer og poetiske omskrivninger af elementært menneskelige følelser og oplevelser. Med stemningsfulde og sansende udtryk får portrættet af Margrete poetisk vægt og fylde, og naturen lades med mystiske forekomster, dansende elverpiger, mørkekræfter og mulige varslinger: Hun ser op mod månen og fornemmer, at noget bevæger sig; en orm har bugtet sig af den sandede vej, trænger ind gennem månens skorpe og forsvinder. Ormen er borte, månen blinker mæt.
Portrættet af Margrete folder sig dog ikke udelukkende ud i en poetisk fremstilling. Dronningens strategiske evner og hendes forståelse for det politiske magtspil udfoldes som et politisk plot, der er udfoldet med stor detaljerigdom. Prosaen er gennem længere passager med beskrivelser af Margretes skarpsindige analyser spækket med historiske fakta og giver et fyldigt indblik i de strategiske manøvrer, der skabte dronningen af Norden.
Anne Lise Marstrand-Jørgensen på det litterære Danmarkskort
Anne Lise Marstrand-Jørgensen debuterede i 1998 med digtsamlingen 'Vandring inden ophør' og har siden opnået stor anerkendelse for sit forfatterskab, som i begyndelsen koncentrerede sig om lyrikken, men som siden 2004 med udgivelsen af 'Det vi ved' har haft romanen som primær genre. Marstrand-Jørgensen er desuden en forfatter, der i lighed med yngre forfatterkolleger som Jonas Eika og Asta Olivia Nordenhof, bruger sit forfatterskab som en platform for at engagere sig i den politiske samfundsdebat. Hun er aktiv i Venligboerne, og har i en årrække skrevet indlæg i aviser og på sociale medier om vilkårene for flygtninge og indvandrere i Danmark.
Med 'Margrete 1' er hun tilbage ved den rendyrkede og store historiske roman, som hun fik sit gennembrud med i 2009 med bøgerne om Hildegaard af Bingen. Ambitionen var dengang, ligesom med 'Margrete 1' og den semihistoriske roman Dronningen af Saba og Kong Salomon fra 2015, at tegne et portræt af en kvinde, der ikke har fået det eftermæle, hun fortjener. Marstrand-Jørgensen er ikke den eneste, der har ladet sig inspirere Margrete den 1. Den historiske romanforfatter Maria Helleberg tegner i romanen Rigets frue fra 2000 et underholdende portræt af Margrete som regent og privatperson. I 2019 udgav Herman Frederik Ewald romanen 'Dronningens jomfruer: en historisk roman fra Dronning Margretes tid', ligesom en filmisk levendegørelse af kvinden, der samlede Norden, er under produktion af SF Studios med Trine Dyrholm i hovedrollen.
Af andre skønlitterære danske forfattere, der har beskæftiget sig med den historiske roman som genre, kan nævnes Lone Hørslev, der i Dyrets år fra 2014 tegner et fantasifuldt og erotisk litterært portræt af Marie Grubbe. Ida Jessen er aktuel med western-romanen Kaptajnen og Ann Barbara fra 2020, der omhandler tiden, hvor den jyske hede skulle opdyrkes. Også mandlige forfattere har kastet sig over Danmarkshistorien, blandt andet Kim Leine med Profeterne i evighedsfjorden fra 2012, der omhandler de danske forsøg på at undertvinge og kristne grønlænderne i 1700-tallet.
Kommentarer