Bog
Omars altan
Af
(
2021
)
Ualmindelig fin billedbog om en lille introvert dreng, der elsker at kigge på dyr og træer i skoven.
Ualmindelig fin billedbog om en lille introvert dreng, der elsker at kigge på dyr og træer i skoven.
Anmeldelse
Omars altan
- Log ind for at skrive kommentarer
Ualmindelig fin billedbog fortæller historien om en lille introvert dreng, der elsker at kigge på dyr og træer i skoven.
Verden kan være et overvældende sted. Så er det dejligt, at man kan trække sig væk fra vrimlen og omgive sig med naturens umiddelbare stilhed.
Omar elsker træer, og han kender deres nåle, grene og blade. Han tilbringer næsten alt sin tid alene i naturen, men hans forældre så hellere, at han brugte sin tid på at lege eller spille fodbold med andre børn. I stedet samler Omar agern, nødder og kviste og nyder at sidde højt oppe i træerne, mens han lytter til alle skovens lyde; Vinden der rasler i bladene, fuglene der både hakker og pusler, og mus der flygter, når de ser ham. Midt i alt dette sidder Omar. Tænk om han kunne flyve som fuglene og blive venner med alle dyrene? Forældrene presser på for at Omar skal være sammen med andre børn, og en dag møder Omar helt tilfældigt en pige, der kan lide præcis de samme ting som ham.
Billedbogen er en del af serien, der er lavet i samarbejdet mellem Gyldendal og "Læs for livet", og den har ikke meget tekst, men den korte tekst er helt skarp; forældrenes frustrationer, omverdenens forventninger og Omars beskedne ønske om fred og ro.
Trine Bundsgaard har skrevet flere børnebøger, og hun er meget dygtig til at beskrive det genkendelige hverdagsliv. Signe Kjær er en vidunderlig illustrator, som har indledt bogen med at gengive forskellige træers blade og nummereret dem. Hendes tegninger i naturfarver er virkelig smukke, og formerne er både dejlige og rolige.
Brugernes anmeldelser