Den danske instruktør bag anerkendte film som Druk og Festen omdanner Astrid Lindgrens udødelige børnebog ‘Brødrene Løvehjerte’ til en miniserie.
‘Brødrene Løvehjerte’ har siden sin udgivelse i 1973 været en hjørnesten i den skandinaviske børnelitteratur, og Vinterbergs projekt markerer den første store skærmadaptation af værket siden filmatiseringen i 1977.
Brødrene Løvehjerte
Fra at være en svagelig dreng, der venter på døden på en bænk i sin mors beskedne køkken i en svensk by, bliver Tvebak til en frisk ung mand, der bekæmper et slæng af brutale riddere anført af tyrannen Tengil og hans blodtørstige drage Katla i Nangijala.
Læs Litteratursidens anmeldelse af bogen.
Efter Tvebaks død og genopstandelse i Kirsebærdalen i Nangijala bliver han genforenet med sin storebror Jonatan, som er død kort forinden. Astrid Lindgren har med ‘Brødrene Løvehjerte’ skabt et håb om livet efter døden.
Lån ‘Brødrene Løvehjerte’ som e-bog eller lydbog på eReolen.
Fra bog til TV-serie
Vinterbergs tilgang til ‘Brødrene Løvehjerte’ er båret af en personlig forbindelse til materialet. "Det er måske den allervigtigste kulturelle arv fra mine forældres generation," udtaler han til det amerikanske medie Deadline. Hans ambition er at skabe en serie, der kan formidle den "enorme og rørende fortælling" til en ny generation af læsere og seere.
Mens vi venter på Vinterbergs fortolkning af ‘Brødrene Løvehjerte’, er der allerede en anden Lindgren-adaptation på vej. Den 25. marts kan vi glæde os til premiere på tv-serien ‘Ronja Røverdatter’, en nyfortolkning af endnu en elsket klassiker fra Astrid Lindgrens forfatterskab, denne gang bragt til skærmen af Netflix.
Læs Litteratursidens anmeldelse af bogen.
Lån ‘Ronja Røverdatter’ som e-bog eller lydbog på eReolen.
Illustration: Ilon Wikland
Kommentarer