Forfatter
Anders Bodelsen
Anders Bodelsen (1937-2021) var en markant debattør og kulturpersonlighed. Hans romaner, noveller, skuespil og journalistik handler ofte om almindelige mennesker i ekstreme situationer.
Anders Bodelsen er født på Frederiksberg. Han debuterede efter nogle års jura-, økonomi- og litteraturstudier i 1959 og arbejdede samtidig som freelancejournalist for flere dagblade. I årene 1963 – 65 var han redaktør af tidsskriftet Perspektiv. 1964 – 67 fast medarbejder ved dagbladet Information og derefter tilknyttet dagbladet Politiken.
Anders Bodelsens journalistiske indsigt og kompetencer præger forfatterskabets hovedværker. To novellesamlinger, 'Drivhuset', 1965, og 'Rama Sama', 1967, markerer forfatterens gennembrud som såkaldt nyrealist, idet novellernes fokus er på individets selverkendelse, ofte i en konkurrencepræget velfærdsvirkelighed.
Anders Bodelsens popularitet øgedes yderligere med spændingsromanerne 'Tænk på et tal' og 'Hændeligt uheld', 1968, som portrætterer den pæne, anonyme mand, der under pres begår kriminalitet og derved viser at forbrydelsen er en del af ham selv. Begge disse effektive og moralske thrillere blev senere filmatiseret. Forfatterens etiske engagement kommer også til udtryk i science fiction fortællingerne i Drivhuset, 1965. I kunstnerromanen Straus, 1971, bringes konkurrencementaliteten og det kriminelle anlæg helt ind i forfatterens eget værksted. Bevisets stilling, 1973, er en dokumentarroman, der med udgangspunkt i en autentisk drabssag skildrer, hvordan en lille mand kommer i klemme i systemet. Forfatterens tæft for at anvende virkelige begivenheder i sine romaners spændingshandlinger kommer også stærkt til udtryk i romanen Rød September, 1991, om en gruppe kriminelle revolutionsromantikere.
Dobbeltromanen De gode tider og År for år, 1977 -78, påpeger, hvordan den materielle velfærd og konkurrence medfører tab af ansvarlighed i menneskelige relationer. I brevromanen Den åbne dør, 1997, indkredses en forførende piges mystiske forsvinden fra en udflugt til en svensk ødegård. Romanens titel kan siges at angive forfatterskabets gennemgående motiv, idet dets hovedpersoner altid lever med en fornemmelse af en dør, de ikke fik lukket, så deres handlinger kunne bevare anstændighedens præg.
Anders Bodelsen har omsat flere af sine historier til TV- eller radiospil, ligesom han har skrevet direkte til disse medier. Hans romaner, noveller, skuespil og journalistik handler ofte om almindelige mennesker i ekstreme situationer.
Efter tolv års pause udkom han med 'Varm Luft', som indledes med den selvbiografiske novelle ’Come back’. I sin sædvanlige realistiske og detaljemættede stil beskriver Bodelsen, hvordan han fik gang i sin skriveproces efter en langvarig skriveblokering.
Det litterære hovedgreb i ’Varm luft’ består i at skildre tidsånden ved at bruge tidstypiske faktiske og genkendelige illusionsmagere som f.eks. Stein Bagger og Peter Brixtofte i ”Steen Baxster. En nabos beretning” eller virkelige virksomhedshistorier - f.eks. Nordisk Fjer i ”Kompagniet” og Roskilde Bank i titelnovellen ’Varm luft’ - som tydelig inspiration. På denne måde bliver tidsbilledet, dvs. sammenhængen mellem psykologi og samfund, på en elegant måde bundet sammen i nemt genkendelige personer og historier.
Om forfatteren - et udvalg:
Anders Bodelsen tur-retur - mellem realisme og modernisme
Per Krogh Hansens artikel fra "Danske digtere i det 20. århundrede"
99.4 Bodelsen, Anders
Hedegård, Finn : Anders Bodelsen: Tænk på et tal
Dansklærerforeningen, 1981. - 29 s
99.4 Bodelsen, Anders
Anders Bodelsens realisme
Vinten, 1978. - 181 s
Ny-realismen i dansk litteratur (ca. 1965- 77) med særligt henblik på en kritisk bestemmelse af Anders Bodelsens litterære produktion / [af] Geert A. Nielsen.
81.65
Danelund, Jørgen: Nyrealismen i 60'erne
GMT, 1978. - 224 s.
Af indholdet: Anders Bodelsen: Succes ; Facts, dødvægt eller poesi
81.65
Romanen som offentlighedsform : studier i moderne dansk prosa
redigeret af Jørgen Bonde Jensen og Karen Nicolajsen ; med bidrag af Niels Brunse ... et al.
Gyldendal, 1977. - 253 s.
Om Anders Bodelsen Tænk på et tal
Foto: Isak Hoffmeyer