Virginia Woolf. En del af den berømte Bloomsbury-gruppe og en af de ypperste benyttere af Stream-of-consciousness-teknikken.
Hun blev født i London den 25. januar 1882 som Adelaide Virginia Stephen. Moderen Julia var en smuk, klog og givende kvinde. Faderen Leslie var en skarp litteraturkritiker og redaktør. Sammen havde de fire børn, og fra tidligere ægteskaber havde de fire sammenbragte børn, så det var stor familie, Virginia voksede op i. Hun og søsteren Vanessa blev undervist hjemme af forældrene, og hun blev opmuntret til at læse og til at udtrykke sig skriftligt. Flere af tidens kendte forfattere kom hos forældrene bl.a. Henry James og George Eliot, så hjemmet udgjorde et intellektuelt stimulerende miljø.
Moderens pludselige død i 1895 rystede familien. Det førte til den første af Virginias tilbagevendende depressioner og medfølgende sammenbrud.
Efter faderens død i 1904 flyttede de fire søskende sammen ind i en lejlighed i London-bydelen, Bloomsbury, hvor deres hjem blev samlingssted for en del af brødrenes venner fra universitetsårene i Cambridge. Bloomsbury-gruppen blev den senere kaldt.
Bloomsbury-gruppen var et bohememiljø, der bestod af forfattere, kunstnere, kunsthistorikere og økonomi- og samfundsforskere. Blandt dens kendte medlemmer finder man foruden Virginia og hendes søster Vanessa, der var uddannet som maler, kunsthistorikeren Clive Bell, som Vanessa giftede sig med, kunstneren Duncan Grant, som Vanessa levede sammen med i mange år, kunstneren og kunstkritikeren Roger Fry, forfatteren og kritikeren Lytton Strachey, forfatteren E.M. Forster, økonomen John Maynard Keynes og Leonard Woolf, politisk forfatter og samfundsdabattør.
I 1912 giftede Virginia sig med Leonard Woolf, der var tilknyttet gruppen. Hendes nevø, Quentin Bell, skriver i sin biografi, Virginia Woolf, at det var den klogeste beslutning, hun nogensinde traf.
Leonard Woolf mente, at det ville være godt for Virginia og ham selv at have et praktisk arbejde at gå op i sammen, så i 1917 købte han en trykpresse, som blev stillet op i kælderen i deres hus, Hogarth House, i London-forstaden Richmond. Her kunne de sætte og trykke deres egne og venners bøger og skrifter. Det blev til forlaget Hogarth Press, som har eksisteret op til vore dage.
Stream-of-consciousness
Stream-of-consciousness-teknikken er en skrivemåde inden for fiktionen, der beskriver fortællingens handling ved at registrere personernes iagttagelser, følelser, refleksioner og handlinger set indefra. Her er tale om en bevidsthedsstrøm, der skaber en handling, der snarere hviler på personernes psyke og deres forskellige relationer end på et ydre plot. Stream-of-consciousness-teknikken blev udviklet i årtierne efter 1900, og nogle af dens ypperste benyttere var forfatterne James Joyce og Virginia Woolf.
I 1922 kom romanen Jacobs Room (da: Jacobs værelse, 2008). Her var det første gang, Virginia Woolf benyttede stream-of-consciousness teknikken. Stream-of-consciousness teknikken kom rigtig til udfoldelse i Mrs. Dalloway (da. 1945). Romanen skildrer en junidag i societykvinden Clarissa Dalloways liv, hvor hun bevæger sig rundt i London-bydelen Westminster akkompagneret af Big Bens slag og forbereder et selskab om aftenen. Mens hun køber blomster og laver aftaler for aftenen, har hun nogle erindringer fra en bestemt sommer i sin ungdom, hvor hun på trods af andre ungdomsforelskelser valgte at gifte sig med den konforme Richard Dalloway og hermed valgte det kølige ægteskab og societylivet. Hendes datter Elizabeth har da også vendt hende og hendes livsstil ryggen og søger tilværelsens mening i religionen.
Skiftende med Mrs. Dalloways indtryk og erindringer, lærer vi også den traumatiserede veteran fra 1. verdenskrig Septimus Smith og hans unge hustru Lucrezia at kende. Septimus plages af hallucinationer, som også Virginia selv gjorde det, og ser døden og krigens ødelæggelser overalt. Lucrezia forsøger at dæmpe hans angst, berolige ham og lindre hans kvaler.
Romanens højdepunkt er Mrs. Dalloways strålende selskab om aftenen, hvor også hendes ungdomsvenner dukker op, mens det samtidig lykkes Septimus at begå selvmord ved at springe ud af et vindue, da Lucrezia et øjeblik er ude af værelset.
Mrs. Dalloway er den centrale skikkelse i romanen, der også bærer hendes navn. Synet på hende skifter ustandselig, idet hun på én gang samler sympati og spreder glæde om sig, og samtidig afslører sin indskrænkethed.
Mrs. Dalloway blev et gennembrud for Virginia Woolf. Mens hun arbejdede på den, fødtes tanken om den næste roman, en roman der skulle tage afsæt i hendes barndoms sommerferier i St. Ives i Cornwall og portrættere forældrene. To the Lighthouse udkom i 1927 (da: Til fyret, 1982). Handlingen foregår på øen Skye. Her holder familien Ramsay fra London med tjenestefolk og venner hvert år ferie i deres sommerbolig.
Romanen falder i tre afdelinger. Første del handler om familien og deres gæster en septemberdag i et af årene før 1. verdenskrig. Spørgsmålet er: vil det blive vejr til at sejle ud til fyret næste dag, eller må turen opgives? Samtidig bliver en ekstravagant middag forberedt. Stream-of-consciousness er taget i anvendelse og synspunktet ligger på skift hos en række af romanens personer.
Centralt står Mrs. Ramsay, en smuk, midaldrende kvinde, der forstår at sprede harmoni og glæde omkring sig. Hendes mand, er videnskabsmand med filosofi som område. Han er nået til et punkt i sit liv, hvor hans betydeligste arbejder ligger bag ham, og usikkerheden på egne evner lurer. Den unge kvinde Lily Briscoe forsøger at male et billede, der fastholder denne eftermiddag. Hun ønsker at skabe sig en uafhængig tilværelse som maler.
Plottet ligger ikke i den ydre handling, men i personernes indbyrdes relationer. Tyngdepunktet er afviklingen af middagen om aftenen, hvor romanens personer sidder samlede, og stemningen efterhånden stiger, samtalerne flagrer og der bliver citeret lyrik hen over bordet.
Det korte midterafsnit beskriver i symbolsprog de næste ti år med fokus på naturens nedbrydning af huset, der står tomt i alle årene. Samtidig fungerer delen som en allegorisk fortælling om værdisammenbruddet under 1. verdenskrig. Også for familien Ramsay bliver det en tid med alvorlige tab. I paranteser erfarer vi, at Mrs. Ramsay pludselig er død, at familiens smukke datter Prue, er død i forbindelse med en barnefødsel, at den ældste søn, Andrew bliver dræbt ved fronten, og at husvennen, digteren Augustus Carmichael, efter mange år pludselig får succes med en digtsamling. Sidst bliver vi præsenteret for to lokale rengøringskoner, der sukkende og stønnende bringer huset på fode igen og redder det fra naturens hærgen. De, der er tilbage af familien og vennerne, vender tilbage.
Sidste del foregår en septemberdag ti år efter første del og efter 1. verdenskrigs afslutning. Scenen er den samme som i første del. Stream-of-consciousness er igen taget i brug, og synsvinklen ligger skiftevis hos maleren Lily Briscoe, og hos Ramsays to yngste børn, Cam og James på 17 og 16 år.
Af Mr. Ramsay er børnene tvunget ud på den sejltur til fyret, der blev aflyst ti år tidligere. Undervejs ud til fyret ændres deres modvilje mod faderen. De ser, hvor givende og kompetent en person han egentlig også er.
Imens maler Lily Briscoe igen det billede i haven, som hun måtte opgive ti år tidligere. Også hun må finde frem til et langt mere nuanceret syn på ægteparret Ramsay, før hun kan skille sig selv ud fra dem og deres værdier, der tilhørte en anden verden, og færdiggøre sit billede.
Det er en roman, der skildrer to tidsaldre og samtidig fungerer som et samtidsdokument med krigen som omdrejningspunkt. Men det er også en roman om, hvordan kunst – og i videre betydning også skrivekunst – skabes.
Virginia Woolf gav sig efter To the Lighthouse i kast med noget helt andet. Det blev til Orlando, 1928, (på dansk 1962) en semibiografi over hendes veninde og elskerinde Vita Sackville-West. Vita tilhørte det engelske aristokrati og var opvokset på et af Englands største godser, Knole. Til sin sorg kunne hun som kvinde ikke arve Knole, og Orlando var tænkt som en slags trøst.
Vitas søn, den senere forfatter og udgiver Nigel Nicholson, kalder romanen for litteraturens længste og smukkeste kærlighedsbrev.
Kvindernes muligheder i samfundet var et af temaerne i Orlando - et emne, Virginia Woolf havde brændt for altid. I sin ungdom havde hun været i kontakt med kvinderetsforkæmperne, suffragetterne. Hun havde offentligt talt om den kvindelige kunstners mulighed for at gøre sig gældende i en mandsverden. I 1928 skrev hun en række af disse foredrag sammen til bogen A Room of One’s Own (dansk: Eget værelse, 1973).
Virginia Woolfs mest ambitiøse og eksperimenterende roman, Waves, udkom i 1931 (dansk: Bølgerne, 1994). Igen er det en roman, der udspiller sig i grænselandet på kysten mellem hav og land og på rejsen fra barndom til voksenliv med lyriske naturskildringer, der spejler personernes udvikling
Bogen har seks stemmer - eller bevidstheder - som adskiller sig fra hinanden. Den syvende, Percival, kommer aldrig til orde. Og dog er han den af personerne, vi lærer bedst at kende, idet de øvrige seks personer ustandselig refererer til ham og reflekterer over ham. Han står i kraft af sin personlighed som lidt af et forbillede for de andre.
Romanen starter i de syv personers barndom. Undervejs i romanen dør Percival på en udsending til Indien. De individuelle fortællinger danner én stemme eller bevidsthed, som kan ses som et hele.
To the Lighthouse gav Virginia Woolf selv betegnelsen "elegi". På samme måde har Waves fået betegnelsen "playpoem", som man måske kan oversætte som et lyrisk spil.
Inden sin død afleverede Virginia Woolf manuskriptet til romanen Between the Acts (da: Mellem akterne, 2007) til tryk. Romanen udkom i 1941 efter hendes død. Handlingen er henlagt til en lille engelsk by kort før 2. verdenskrigs udbrud. Titlen refererer til den optræden, der finder sted ved den lokale festival. Temaerne er som så ofte hos Virginia Woolf omskabelsen af liv til kunst, usikkerhed med hensyn til seksualitet og overvejelser over ståstedet i tidens og livets malstrøm.
Eftertiden har læst Between the Acts som et langt selvmordsbrev. 2. verdenskrig brød ud i 1939 og i 1940 kom blitzen over London. Virginia og Leonard Woolfs hjem i London blev ramt af bomber, og de to flyttede ned til deres hus i Sussex. Man mener, at det var under indtryk af krigen, Virginai Woolfs depression igen brød ud med overvældende kraft. Den 28. marts 1941 druknede hun sig i floden Ouse nær sit hjem.
I 1976 udkom en samling erindringsessays Moments of Being. Den udkom 35 år efter Virginia Woolfs død. Det viser, hvor aktuel og levende hun stadigvæk forekommer en nutidig læser. Hendes prosa, hvadenten den er i fortællende stil, eller den er skrevet som stream-of-consciousness, har haft en kolossal betydning for modernistiske forfattere. De feministiske temaer, hun tog op, har ligeledes været til stor inspiration ikke blot for kvinder, men også for mænd, der har søgt deres eget kønsmæssige ståsted i den moderne verden, der er præget af en hurtig og revolutionerende udvikling. Hendes bøgers betydning som tidsdokument kan ikke overvurderes, idet de hele tiden forsøger at afveje vor tids værdier og samtidig er i dialog med tidligere tiders kultur.
Af Anne-Meta Brunsborg, Bibliotekar
