Bog

Rigtig gode venner

Af (
2020
)

Anmeldelse

Rigtig gode venner af Miriam Cordes

09 okt.20

Rørende fortælling om et umage vennepar.

'Rigtig gode venner' er en varm og rørende historie om venskab og om at sætte pris på hinandens forskelligheder. Miriam Cordes illustrationer af Strandbjørn og Lilou kan smelte selv det koldeste hjerte, og historiens billedside er særlig fin i en altmodisch tone. En tryg godnathistorie for de 2-4-årige.

Strandbjørn savner en ven men en dag, da han er på stranden for at lede efter glinsende sten og susende konkylier, finder han en hvid fugl. Det er Lilou, som er kommet til skade og kan ikke flyve. Strandbjørn tager Lilou med hjem for at pleje Lilou og på trods af deres forskelligheder, bliver de bedste venner.

Da efteråret kommer, er det som bekendt tid for bjørne at gå i hi og for fugle at flyve til varmere himmelstrøg, så de to venner må skilles. Heldigvis kan den halve verden ikke skille gode venner ad, og da foråret kommer, ses de igen, og Lilou fortæller om alle sine oplevelser og Strandbjørn om alle sine drømme, mens de har været fra hinanden.

'Rigtig gode venner' er en smuk fortælling om venskab og forskelligheder for de mindste. Selvom den ene er brun og den anden hvid, den ene lille og den anden stor, så kan man godt blive bedste venner. Historien kommer også omkring det at savne nogen. Historien har det trygge og hyggelige miljø til fælles med Elvira Fragolas fortællinger om Lille Pind og Sam McBratneys klassiker Hvor højt tror du jeg elsker dig?.

Bogdetaljer

Forlag
Turbine
Oversætter
Gry Kappel Jensen
ISBN
9788740663938
Antal sider
28

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer