Bog

Hvor højt tror du jeg elsker dig?

Af (
2018
)

Anmeldelse

Hvor højt tror du jeg elsker dig? af Sam McBratney

03 sep.19

En rørende kærlighedserklæring mellem barn og forælder i genudgivet billedbogsklassiker. 

'Hvor højt tror du, jeg elsker dig?' genudgives nu i et større format, mens historien er præcis som i den oprindelige udgave i lommeformat. Godtnathistorien er i alt sin enkelthed en rørende fortælling om kærligheden mellem Lille Brune Hare og store Brune Hare. Selvom historien er voldsomt idyllisk, er budskabet ikke til at tage fejl af. .

Det er sengetid, men først skal Store Brune Hare gætte, hvor højt Lille Brune Hare elsker ham. Det kan han ikke, så Lille Brune Hare strækker armene, så langt ud han kan, for at vise det. Store Brune Hare har endnu længere arme, og han viser, at han elsker Lille Brune Hare endnu højere.

Historien fortsætter med, at de skiftevis overgår hinanden i at vise, hvor højt de elsker hinanden. Til sidst siger Lille Brune Hare, at han elsker Store Brune Hare helt op til månen, og så sover han. Store Brune Hare lægger sig ved siden af og hvisker, at han elsker Lille Brune Hare helt op til månen og tilbage igen.

Bogen er i stil med Elvira Fragolas bøger om Lille Pind med sit trygge miljø og fokus på relationen mellem barnet og forælderen. Læs den højt for dit kæreste lille eje ved sengetid eller brug den som (dåbs)gave, hvis du er bedsteforælder.

Bogdetaljer

Forlag
Carlsen
ISBN
9788711902417
Antal sider
32

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer