Bog
Den lille sultne grisebasse
Af
(
2020
)
Det er frygteligt at være en lille sulten grisebasse, men det er endnu værre at opdage, at ens bedste venner alle har masser af mad, men ikke inviterer.
Det er frygteligt at være en lille sulten grisebasse, men det er endnu værre at opdage, at ens bedste venner alle har masser af mad, men ikke inviterer.
Anmeldelse
Den lille sultne grisebasse af Piret Mildeberg
- Log ind for at skrive kommentarer
Det er frygteligt at være en lille sulten grisebasse, men det er endnu værre at opdage, at ens bedste venner alle har masser af mad, men ikke inviterer.
Da lille grisebasse en dag vågner, opdager han, hvor sulten han egentligt er. Han skynder sig ud for at finde noget mad og måske noget selskab. Han får øje på et velkendt hus, hvor der i hvert vindue står en dampende gryde med mad. Grisebassen er lykkelig og banker på den første dør, hvor mus åbner. Han fortæller, at han venter gæster, så grisebassen kan ikke spise med i dag.
Bag næste dør bor kat, som også skal have gæster, så der kan grisebassen heller ikke spise med. Vranten og sulten banker grisebassen på den tredje dør, hvor hund åbner. Hunden venter også gæster, så endnu engang får grisebassen ingen mad. Arrig og sulten giver han sig til at trampe i jorden, faktisk så hårdt, at alle gryderne falder ud ad vinduerne og lige ned på græsplænen, og nu kan grisebassen endelig spise sig mæt.
En sød lille fortælling om at løse sine problemer på kreativ vis, men også en historie om at føle sig udenfor. Heldigvis er der ikke mange problemer for grisebassen, der ikke kan løses med lidt mad. Piret Mildeberg er fra Estland og har illustreret flere bøger. Denne billedbog har hun både illustreret og skrevet. Hendes illustrationer er eventyrligt smukke og i kraftige varme farver. Et dejligt bekendtskab, som i sit udtryk kan ligne Da solen tog på ferie, som også er en meget iøjnefaldende estisk børnebog. Rigtig fin at læse sammen med børn fra ca. 2 år.
Brugernes anmeldelser