Med dæmpet stemme

Stemningsfuld og diskret roman om den musikalske Gil, der rammes af en nærmest mirakuløs åbenbaring. Læsværdig historie - ikke mindst for interesserede i klassisk musik og opera.

’Med dæmpet stemme’ er en meget stilsikker roman, hvor sproget ligger i fin forlængelse af den danske titel (originaltitel: ’Gil’). Et sprog, der fungerer rigtig fint gennem hele romanen, men især kommer til sin ret i beskrivelsen af hovedperson Gils psykiske og fysiske prøvelser.

Romanens hovedperson, Gil, er i begyndelsen pianist. Men den sommer han fylder atten, bryder han pludselig ud i sang og opdager et helt særligt talent. Han træder ud af sin rolige stemmeføring og opdager en ny evne, der fører ham rundt i verden. Fortællingen tager sit afsæt i en musikalsk karriere med succes og omveje, operahuse og dirigenter. Men den handler også en den menneskelige stemme, og hvor vigtig den er for relationer og som redskab til at indfange et publikum.

”Vejen fra stationen aftegnede en lang, lige linje hen mod skoven. ” Romanen starter sin egen lange, lige linje, hvor fortællingen er spændt ud som et udstrakt stemmebånd. Læseren kommer stille ind på livet af Gil, der i første ombæring virker ret almindelig, men så alligevel ikke er det. Især beskrivelserne af omgivelserne og nogle af de psykologiske forandringer, han gennemgår, fungerer godt. Sproget konstaterer nøgternt og skaber rum til tænkning, som fx i beskrivelsen af forholdet mellem far og søn: ”Under middagen udvekslede Gil og hans far ikke et ord. De kunne høre fluerne summe. ”

Forlaget skriver, at det er fiktive eller opfundne operetter, hvilket kan forklare, hvorfor det måske kan være svært at danne sig et billede af de enkelte operetters indhold - simpelthen fordi de ikke findes. Til tider fylder beskrivelserne af klaver- og sangtimerne rigeligt, og det samme med beskrivelserne af de forskellige operetter. På den anden side kan det måske give en lyst til at udforske den klassiske musiks verden.

Derimod er beskrivelserne af det nære personmiljø, de mellemmenneskelige relationer og Gils forandringer fængslende. Det er interessant, hvordan Gils fascination somme tider afløses af et stille mismod, der også påvirker ham psykisk og fysisk: ”Gil syntes, at nodehæftet havde lidt samme underfundige charme over sig som en doven parfume, man fornemmer engang har haft en kraftig og forførende duft. ” Gil spejler sig i musikken og det er beskrevet med stor præcision. Dog kunne disse beskrivelser og passager godt have fyldt mere i romanens samlede fortælling. Nogle gange springes der hurtigt videre, eller konflikten går over af sig selv.

Der er ikke mange fingre at sætte på sproget, og det er i øvrigt et godt valg at ændre titlen, fordi ’Med dæmpet stemme’ både kan læses som et musisk udtryk og en måde at udtrykke sig på generelt. Som den dobbelthed Gil oplever i forhold til de mennesker, der er i hans liv. En roman, der er læsværdig, men som nok henvender sig mest til interesserede i klassisk musik og opera.