Hr. Mozart vågner op

Musikalsk og lidenskabelig historie om Mozart, der uden for sin tid komponerer videre.

Lige før, da han lagde sig til at sove, var han Wolfgang Amadeus Mozart, dén Mozart, men da han vågner op, er omgivelserne forvrængede og forandrede. Wolfgang tumler nu rundt i en virkelighed mere end 200 år efter sin død. Han var i gang med at komponere Requiem, og han har stadig hovedet fuldt af musik. Wien er helt uigenkendelig, og Wolfgang skiftevis henrykkes og forfærdes af tumulten: undergrundsbanen, bilerne og menneskene. Heldigvis møder han en polsk musiker, der både redder ham fra at sulte ihjel og introducerer ham til moderne værker af Schubert og Chopin.

Wolfgang kalder sig Mustermann i erkendelse af, at ingen tror på, at han er Mozart, men sit eget geni kan han ikke undertrykke, og snart er han i gang med at slå sig fast som både værtshuspianist og komponist. Requiem - hans ufuldendte værk - begynder han at komponere en slutning på. Og så møder han selvfølgelig også kærligheden. Ingen musik uden kærlighed!

Jeg har ikke læst ‘Hr. Mozart vågner’ som et biografisk værk eller som en satirisk samfundsanalyserende kommentar til det tyske samfund før og nu. Det slog mig først bagefter, at måske kunne jeg også have læst den sådan. I stedet læste jeg romanen som et charmerende tankeeksperiment, der grundlæggende handler om lidenskab. Det er en historie, der er skrevet med ømhed og passion. Det er helt enkelt en flot og velskrevet kærlighedserklæring til manden, der berigede verden med over 600 musikstykker. Men når det er sagt, blev jeg alligevel ikke som sådan bevæget. Jeg var på udkig efter noget i historien, som ikke dukkede op. Det er, som om ideen om romanen er bedre end romanen. Men jeg fik virkelig meget lyst til at høre Mozart.