Carrara

Fin, fin fransk roman om korruption, menneskerettigheder, kærlighed og venskab udgivet på nyt dansk forlag.

’Carrara’ handler om Marian, der er undersøgelsesdommer i Pisa, hendes mand, Andrea, der har en ph.d. i antikke tekstiler fra Sydindien, deres 15-årige datter Lea, der er i lære som billedhugger og Marco, en anholdt armener, der har ventet tre år på en domsafsigelse, som Marian skal afsige.

Den handler også om en politimester, der tre år tidligere blev såret af skud i et sommerhus på Elba, en hyrde, der gerne vil fortælle Marian om Marco og Filippo, der deler celle med Marco. De forskellige personers historier fletter sig ind i hinanden igennem korte kapitler, hvor lidt flere detaljer og nuancer i personernes historie afdækkes lidt efter lidt.

Romanen er skrevet i et smukt og enkelt sprog, meget minimalistisk. Præcis samme ord kan beskrive bogens fysiske udseende: smuk, enkel og minimalistisk. Umiddelbart handler bogen måske ikke om så meget, men det gør den så alligevel. For det er med Célia Houdarts roman som med Helle Helles værker, at det er alt det, der sker imellem linjerne, som romanen handler om. I ’Carrara’ er det korruption, brud på menneskerettigheder, kærlighed, kunst, venskab og ærlighed.

’Carrara’ er udkommet som første udgivelse på et helt nyt forlag, Etcetera, der har som formål at udgive ny fransk litteratur i dansk oversættelse. Det er cand. mag. i fransk, Sofie Vestergaard Jørgensen, der har startet forlaget, og det er også hende, der har oversat romanen til dansk.

Jeg synes, det er et rigtigt godt initiativ, og jeg vil glæde mig til mere fransk skønlitteratur fra den kant!