Natjager

En ung mands ihærdige jagen efter en ny og anden tilværelse og en identitet, som matcher hans ungdommelige drømme. Det er sørgeligt, skrøbeligt og sort - og sikkert sandsynligt. 

Mon det er en iboende, almenmenneskelig trang at ville skille sig ud, være speciel, noget særligt, noget unikt? Eller er det kun mennesker, som ikke har (af)fundet sig (med sig) selv, der drøner rundt og gør forgæves og sørgelige forsøg på at skabe sig(!)?

Eksistentielle spørgsmål som ovenstående er affødt af mødet med 'Natjager' - romandebut af rock-og litteraturanmelder Jeppe Krogsgaard Christensen. Og der er da også både rock og litteratur i lange baner, når romanens unge, mandlige antihelt folder sig ud.

Historien er velkendt - såvel fra litteraturens verden som fra virkelighedens ditto. Jeg tror, vi har været der alle sammen: Kvababbelser over en opslugende og kvalmende almindelighed, som man med næb og klør stritter imod. Men i sin søgen efter det unikke og åh, så specielle, kommer man ganske ufrivilligt til at ligne - alle de andre. Ikke specielt specielt.

Vores unge natjager er flyttet fra Stevns til København, fra provinsen til hovedstaden, hvor han altså forestiller sig at kunne realisere sin drøm om at blive ualmindelig. Han begynder på universitetet, og om søndagen arbejder han på et gartneri. Ret almindeligt.

Han falder for Johanne fra studiet, men har først et forhold til Lotte, som er sød og køn og - almindelig. Men mærk jer: Lotte står ved sin almindelighed! Og som det lille barn i 'Kejserens nye klær' lyder den uskyldiges røst fra hendes mund til hovedpersonen: ”Du er præcis lige så almindelig som mig.” Lille Lotte – det skulle du nok aldrig ha´ sagt!

Johanne er ikke almindelig - synes i hvert fald vores unge student. Og nej, selvfølgelig er Johanne ikke almindelig, for det er jo hende, han elsker og er dybt fascineret af, og de mennesker, man går rundt og har det sådan med, er sjældent almindelige i vores egen terminologi.

Men store følelser har det med, i hvert fald når de optræder på tryk, at føre mod et sammenbrud, og således går det også her.

'Natjager' er en fin litterær komposition om ”ungdommen nu til dags”, drømme og realiteter og det evige mantra om at This Too Shall Pass.