Havblik

Musik og barsk natur væves flot sammen i denne veloplagte, humoristiske og rørende roman fra Vestfjordene i Island.

Kvinders rolle og udvikling har altid spillet en stor rolle i Kristìn Marja Baldursdóttirs romaner, som for eksempel i de to populære romaner om kunstneren Karitas, og samme tema går igen i ’Havblik’.

Flora nærmer sig de 60 år, hun er fraskilt, og da hun bliver fyret fra sit arbejde i Reykjavik, fordi hun er ved at blive for gammel, går hun fuldstændig i stå. Men hendes familie får hende overtalt til at tage til en lille bygd i Vestfjordene for at male et sommerhus og samtidig komme lidt væk fra det hele. Det bliver et skifte, som vender op og ned på Floras liv.

Det er vinter, og i starten føler Flora sig ensom, men en dag træffer hun Petra, som er komponist og organist. Hun er ved at indøve en koncert med otte tenorer og med tre udenlandske kvinder, som arbejder på bygdens store arbejdsplads, fiskefabrikken. Petra overtaler Flora til, at hun skal undervise de tre kvinder i islandsk udtale, og ganske langsomt opstår der et venskab mellem alle kvinderne. De tre kvinder viser sig alle at have helt fantasiske stemmer, men de gemmer også på hemmeligheder og stor sorger, som efterhånden kommer frem.

Mødet med Petra og hendes mor, en tidligere rødstrømpe, sætter hos Flora tanker i gang om kvinder, om at være mor, og om at føle sig tilovers, men Flora får efterhånden vendt sin vrede og afmægtighed til brugbar energi, og hun kommer til at føle sig nyttig. I det folkerige Reykjavik var hun tit ensom, men i det mennesketomme Vestfjordene oplever hun, at hun er omgivet af folk, men hun skal lige ses an først. Og hvem ved, måske møder hun også kærligheden igen?

Som i mange andre islandske romaner betyder vejret meget, og man kan næste læse udviklingen i romanen ud fra kapiteloverskrifterne : fra Snefygning, Snestorm over Kulde og Ustadigt vejr til Havblik og Blidt efterårsvejr.

Jeg var meget optaget af ’Havblik’ på grund at den gode, velskrevne og spændende historie, og som en ekstra bonus er der nogle ufattelig smukke beskrivelser af, hvad sang og musik kan gøre, og hvordan den kan røre ved følelserne. ”Jeg kæmpede med tårerne, der rislede som bække ud af øjenkrogen, musikken fremkaldte følelser, jeg ikke anede, hvor kom fra, hvor i alverden kom de fra, det var ikke mig, det var en anden kvinde, jeg kendte ikke de følelser….” Citatet fra teksten beskriver også fint, hvad jeg selv følte under læsningen.

´Havblik’ er en roman, som er oplagt at bruge i læsekredse, der er meget at snakke om.