Et ukendt barn

I en flertydig, velkomponeret roman bliver en nyskilt fars problemer sat i relief af mennesker, der blev dybt påvirkede af centrale begivenheder fra 2. verdenskrig.

En nyskilt far sidder i sin lejlighed på Christianshavn og magter ikke nærværet med sine børn, der ellers kortvarigt giver liv til de tomme stuer.

Han har, så længe han kan huske tilbage, altid været fascineret af 2. verdenskrig. Ud fra historiske fakta, selvoplevede beretninger og de møder, han har haft med mennesker, som valgte forkert, bliver hans egen personlige krise og aktuelle situation sat i relief.

På et plejehjem har han mødt en beboer, som blev kaldt "Churchill". "Churchill" hævdede at have kæmpet på Østfronten, og han afskyede Winston Churchill, fordi han var med til at forhindre nazismens sejr. I sit arbejde som kortfilminstruktør har fortælleren også opsøgt tidligere østfrontveteraner, og det mest skræmmende var, at de stadig stod ved deres overbevisning.

Han modtager også et manuskript fra en ukendt kvinde, Hanna. Det beretter om en ung piges oplevelser i Tyskland under 2. verdenskrig, hvor hun søger sin bror, der er soldat i SS. Hun ender i Berlin i de sidste kaotiske dage krigen i maj 1945. Broderen dør, og hun selv havner i en interneringslejr i Danmark. Her føder hun et barn, der dør umiddelbart efter fødslen. 

Vi kommer tæt på centrale episoder fra 2. verdenskrig, og forfatteren krydrer beretningerne med præcise gennemgange af de faktiske begivenheder: Ardenneroffensiven, bombardementet af Dresden og Berlin inden kapitulationen i 1945.

Det er en flertydig, velkomponeret roman, spændende i sin form med rammefortællingen, de personlige beretninger og de historiske fakta. Og nysgerrigheden er vakt fra første side: Kan man ved at blive konfronteret med den barske virkelighed, her krigens gru, absurditet, personernes løgn og forstillelse, nå til en selverkendelse, hvor man ser realiteterne i øjnene, og derefter handle, så livet og de nære relationer igen bliver nærværende?

Det stramme og præcise sprog understreger fortælleglæden. Jeg kunne godt tænke mig en fortsættelse, der ville fortælle videre om, hvordan det går med at være weekendfar og at være optaget af 2. verdenskrig. Hold øje med talentet Pablo Llambias.