Og ingen ved hvordan det går

Besættelsen af Danmark var en mellemting mellem at være i krig og så alligevel ikke. En mellemting mellem at høre om ufattelige tab på Østfronten i nyhederne fra BBC og få dagligdagens rationeringsmærker til at slå til.

At købe et nyt klaver, og slæbe det 2 kilometer for at forære det til sine tvillingepigers fødselsdag. Og dagen efter at vågne op til larmen fra tyske flyvemaskiner og kongens opfordring til befolkningen om at forholde sig i ro.

Første sætning rummer essensen: "Klaveret og krigen kom lige efter hinanden, med mindre end et døgns mellemrum".

Claes Johansen præsenterer os i 'Og ingen ved hvordan det går' for en kreds af personer, der alle får deres liv forandret med den tyske besættelse af Danmark. Tættest følger vi to københavnske familier med kvinderne Merete og Agnete i centrum. Vi hører om Leif, der oplever den 9. april i forreste linje i Sønderjylland og senere bliver kæreste med hans dræbte kammerats søster.

Vi hører om Ulf, som tegner til den nazistiske presse og tror på en ny verdensorden. Og vi hører om de to danske officerer Bjerghus og Riis, som tror på en aktiv modstand over for tyskerne.

Jeg kom til at tænke på familien Gregersen-serien, da jeg læste bogen. En lige-ud-ad-landevejen-historie om almindelige mennesker, der bliver præget af den tid, de lever i. Læseren får såvel et stykke danmarkshistorie som en personlig historie om dagliglivet i Danmark under besættelsen.

En glimrende bog er det. Heldigvis kan man se frem til at følge personerne i de to næste bøger i serien.