Bog
Din store bog om spændende dyr
Af
(
2019
)
Ualmindelig smuk billedfagbog spækket med spændende dyr fra hele verden. De flotte fotografier fanger små og stores opmærksomhed og interesse for jordens farvestrålende fauna.
Ualmindelig smuk billedfagbog spækket med spændende dyr fra hele verden. De flotte fotografier fanger små og stores opmærksomhed og interesse for jordens farvestrålende fauna.
Anmeldelse
Din store bog om spændende dyr af Ben Hoare
- Log ind for at skrive kommentarer
Ualmindelig smuk billedfagbog spækket med spændende dyr fra hele verden. De flotte fotografier fanger små og stores opmærksomhed og interesse for jordens farvestrålende fauna.
Der er et ocean fyldt med billedbøger om verdens dyr, og vi husker nok alle hver især den særlige bog fra barndommens bogreol; bogen som vi igen og igen tog frem for fornøjelsens og oplevelsens skyld. ’Din store bog om spændende dyr’ tegner til at blive en nyklassiker på denne hylde, for det er virkelig en meget smuk bog, som øjnene aldrig bliver træt af at kigge på og i.
Det første indtryk, man får af bogen, er dens meget flotte indbinding med guldtrykte kanter og en dekorativ forside, og med et opslag i bogen er man straks fanget af dyrenes historie.
Indholdet fungerer som et opslagsværk, hvor man enten via indholdsfortegnelsen eller den børnevenlige oversigt med dyrebilleder bagerst i bogen finder frem til den dyreart, man vil læse mere om. Hvert dyr har et to-sides opslag med tekst, tegning og foto.
Bogen er super velegnet til højtlæsning, for teksten er skrevet i et mundret og oplysende sprog, som er spændende og fanger barnets interesse. Man kan vælge at læse bogen fra ende til anden, eller udvælge netop de særlige dyrearter, farlige som søde, eksotiske eller hjemlige, man vil læse mere om. Hvem vidste for eksempel, at skjoldcikader blev babysittet af myrer, eller at ræven kan høre en mus pibe 30 meter væk?
’Din store bog om spændende dyr’ er skrevet af den prisvindende journalist og redaktør på ’BBC Wildlife Magazine’ Ben Hoare, som har en lang række artikler og bøger bag sig.
Brugernes anmeldelser