Britt-Marie var her

Skildringen af Britt-Marie og den lille flække Borg er fuldt på højde med forgængeren En mand der hedder Ove - underholdende, humoristisk, og rørende.

63-årige Britt-Marie er fra storbyen. Hun er gift med Kent og har i snart fyrre år gået hjemme og passet ham og rengøringen. Kent er en succesrig entreprenør med gode forretninger især i Tyskland, og han har længe haft noget kørende med en yngre model. Da Kent får et hjerteanfald, er det faktisk elskerinden, der underretter Britt-Marie, og det er lige denne detalje, der får Britt-Marie til at sige stop.

Gennem arbejdsformidlingen får hun et job i et fritidshjem i den lille by Borg, som virkelig er prototypen på ’Udkantssverige’. Alle forretninger og virksomheder er stort set lukket, ligesom fritidshjemmet i øvrigt også skulle have været det, og tilbage er kun en masse til salg-skilte og et pizzeria, der samtidig fungerer som både købmand, posthus og mekanikerværksted.

Det eneste vigtige, som både børn og voksne i byen brænder for, er fodbold, og Britt-Marie kan overhovedet ikke fordrage fodbold.

Men Britt-Marie er ikke typen, der sådan giver op, og selvom hun slet ikke har været ude i samfundet i så mange år, beslutter hun at give byen en chance. Mødet med Borg-boerne, fodbolden og børnene kommer til at vende op og ned på alt, hvad der er Britt-Marie, og hverken hun eller byen bliver nogensinde den samme igen. Fredrik Backman bragede igennem sidste år med den fantastiske En mand der hedder Ove, og sandelig om han ikke igen har skrevet en helt vidunderlig og bemærkelsesværdig roman. Britt-Marie var her rangerer igen meget, meget højt på listen over årets bedste bøger.

Historien er fabelagtig, også selvom man overhovedet ikke skulle have noget til overs for fodbold, og man sidder skiftevis og klukler og morer sig over de komiske situationer og beskrivelser, og skiftevis er man lige nødt til at knibe en lille tåre. Bogen spiller på hele følelsesregisteret, og udover at man bliver særdeles godt underholdt, så giver indholdet også rig mulighed for eftertænksomhed og selvransagelse.

Sprogligt er bogen meget direkte og let at gå til, men alligevel formår forfatteren at tegne et knivskarpt billede af sine personer – især af Britt-Marie naturligvis, som i den grad fremstår så irriterende i starten, at det næsten er for meget, og som alligevel ender med at blive en person, man kommer til at holde af. På trods af bogens lettilgængelighed og humorens form formår forfatteren oven i købet at få leveret en indfølende og magisk beskrivelse af et lille samfund midt i finanskrisen, og på det psykologiske plan bliver der oven i købet plads til et par eftertænksomme indspark til, at man skal leve livet, mens man har det.

Snyd ikke dig selv for denne bog.

Originally published by Arne Larsen, Litteratursiden.