Anmeldelse
Raftehegn af Kim Fupz Aakeson
- Log ind for at skrive kommentarer
Fremragende, barsk og smukt illustreret billednovelle for unge.
Kim Fupz Aakeson skrev novellen i 2011, og den er at finde i novellesamlingen ’Jeg begyndte sådan set bare at gå’. Nu er den genudgivet med fantastiske illustrationer af Els Cools.
Fortællingen handler om en dreng, der har lovet sin far at hjælpe med at sætte et raftehegn op rundt om deres hus for at undgå, at hundeluftere og andre kigger ind gennem deres vinduer. Det er vigtigt, at det er et raftehegn, som faren kalder et rigtigt hegn. Moren er uenig i farens evindelige ”Det bliver godt”, som selv drengen efterhånden også holder op med at kommentere på. Som dagen skrider frem, fornemmer man størrelsen på den mur, de bygger, og hvad det er for et symbol. Hegnet bliver så enormt, at drengen slet ikke kan kigge igennem det længere. Og faren er på den anden side af hegnet, så afstanden mellem dem bliver større på alle måder. Samtidig står moren i et mørkt værelse og kigger ud på dem som en form for fange.
I denne billednovelle afdækkes forholdet mellem en søn og hans far. Og mangeårige hemmeligheder betragtes i et nyt og afslørende lys. Hvorfor ses alting klart lige netop den dag? Hvorfor er netop denne dag et vendepunkt? Eller er det kun for os læsere, det hele står klart? Alle mennesker fremstilles lige, det er op til læseren selv at tolke. Det efterlader læseren med en stor grad af frihed. Dog er der noget foruroligende på færde, og familien er på en eller anden måde dysfunktionel. Alt sammen fremstillet sært, sandt og smukt.
Kim Fupz Aakeson indeholder en bredde, som gør, at han kan skrive til alle aldersgrupper om et hvilket som helst emne og stadig være både troværdig og interessant.
Illustrator Els Cools har skabt en realistisk gengivelse af historien, som alligevel ikke er fritaget for en grad af surrealisme. Hendes illustrationer er fyldt med små detaljer, en slags sand virkelighed, der lurer i billedernes detaljerigdom.
- Log ind for at skrive kommentarer
Fremragende, barsk og smukt illustreret billednovelle for unge.
Kim Fupz Aakeson skrev novellen i 2011, og den er at finde i novellesamlingen ’Jeg begyndte sådan set bare at gå’. Nu er den genudgivet med fantastiske illustrationer af Els Cools.
Fortællingen handler om en dreng, der har lovet sin far at hjælpe med at sætte et raftehegn op rundt om deres hus for at undgå, at hundeluftere og andre kigger ind gennem deres vinduer. Det er vigtigt, at det er et raftehegn, som faren kalder et rigtigt hegn. Moren er uenig i farens evindelige ”Det bliver godt”, som selv drengen efterhånden også holder op med at kommentere på. Som dagen skrider frem, fornemmer man størrelsen på den mur, de bygger, og hvad det er for et symbol. Hegnet bliver så enormt, at drengen slet ikke kan kigge igennem det længere. Og faren er på den anden side af hegnet, så afstanden mellem dem bliver større på alle måder. Samtidig står moren i et mørkt værelse og kigger ud på dem som en form for fange.
I denne billednovelle afdækkes forholdet mellem en søn og hans far. Og mangeårige hemmeligheder betragtes i et nyt og afslørende lys. Hvorfor ses alting klart lige netop den dag? Hvorfor er netop denne dag et vendepunkt? Eller er det kun for os læsere, det hele står klart? Alle mennesker fremstilles lige, det er op til læseren selv at tolke. Det efterlader læseren med en stor grad af frihed. Dog er der noget foruroligende på færde, og familien er på en eller anden måde dysfunktionel. Alt sammen fremstillet sært, sandt og smukt.
Kim Fupz Aakeson indeholder en bredde, som gør, at han kan skrive til alle aldersgrupper om et hvilket som helst emne og stadig være både troværdig og interessant.
Illustrator Els Cools har skabt en realistisk gengivelse af historien, som alligevel ikke er fritaget for en grad af surrealisme. Hendes illustrationer er fyldt med små detaljer, en slags sand virkelighed, der lurer i billedernes detaljerigdom.
Kommentarer