Bog

Sidespring

Af (
2000
)

Anmeldelse

Sidespring af Inger Wolf

01 feb.07

En overgang var jeg lykkelig. Lykkelig uvidende. Engang”, siger Benedikte i denne hudløst ærlige og velskrevne roman om en kvindes begær og de følger, det får for hende.

I Inger Wolfs debutroman fra 2000 er temaet kærligheden, en kærlighed, der kan være svær at håndtere, når man som Benedikte står midt imellem et trygt ægteskab med villa og barn og en ophidsende affære. Det er romanen om en kvinde, som giver sig i sine følelsers vold.

Benedikte er sidst i tyverne, og i kraft af sit arbejde som tekstforfatter, tilbringer hun en uge i New York, hvor hun møder en mand, som slår benene væk under hende, Jason hedder han. Han er forførende, sensuel, meget tiltrækkende og opmærksom, men hjemme venter Hans Henrik og sønnen Thomas. Benedikte er ikke længere forelsket i sin mand; han kan være meget voldelig over for hende, men alligevel har hun valgt at blive i det, hun trods alt synes er et trygt ægteskab, også for Thomas’ skyld.

Benedikte prøver at glemme Jason, men det kan hun ikke, og selvom hun er klar over konsekvenserne for sit ægteskab, rejser hun igen til New York.

Men alt er ikke som hun tror og håber. Jason har åbenbart en anden kæreste og det viser sig også, at han har et stort alkoholforbrug, så Benedikte bliver langsomt klar over, at det ikke er hos Jason, hun vil finde lykken.

Hun forlader Hans Henrik og forsøger at bygge en ny tilværelse op som single, men det bliver svært. Hun bor i en lille jysk by, hvor alle kender alt til hinanden, og hvor sladderen trives i bedste velgående.

Ved romanens slutning er Benedikte på vej til Århus, godt hjulpet af en veninde, og selvom ”der ikke vil være noget familie tilbage” og ”fortidens kammerater vil være væk”  er hun fortrøstningsfuld over for fremtiden.

Wolf, Inger: Sidespring. Rosinante, 2000. 154 sider

Bogdetaljer

Forlag
Rosinante
Faustnummer
23171309
ISBN
9788762101562
Antal sider
154

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer