Fru Marta Oulie

Sigrid Undsets debutroman fra 1907 er en fremragende og evigt aktuel roman om pligt, lyst og moral og om at leve med konsekvenserne af sine valg.

Fru Marta Oulie burde være lykkelig. Hun har en flot mand, fire børn og et dejligt hjem. Men hendes mand forstår hende ikke, og hun savner sit arbejde som skolelærer og bliver draget mod en anden mand.

Romanen om Fru Marta Oulie er lille af omfang og derfor hurtigt læst, men den er langtfra hurtigt glemt, da Sigrid Undset er en mester til at beskrive alle menneskelivets sider, ikke mindst de vanskelige. Romanen indledes med et oplysende forord af Ida Jessen og er fint oversat af Karen Fastrup.

Romanen er noget af en præstation, når man tænker på, at Undset var bare 25 år, da den udkom. Hendes skildring af en gift kvindes følelsesliv er meget troværdig, og man skulle tro, at det var skrevet af et menneske med mere livserfaring. Senere skrev Undset store historiske romaner som eksempelvis Kristin Lavransdatter, og hun fik Nobelprisen i 1928, blot 46 år gammel og som den tredje kvinde.

Det er på høje tid, at én af Nordens helt store forfatteres debutroman udkommer på dansk, selv om man kan sige, at mange danskere sagtens kan læse norsk. Det er en roman, der passer til tiden, da den er lige så aktuel som for 114 år siden. Selv om utroskab ikke længere er strafbart, giver det stadig anledning til sjælekvaler, ligesom det er tilfældet for Fru Marta Oulie, der har en affære med sin mands kompagnon. Det er ikke at røbe for meget, da romanens første sætning er: ”Jeg har været min mand utro”. 

Det er Martas fætter Henrik, der fører parret sammen. Henrik og Otto driver forretning sammen og er bedste venner. Otto er en flot ung mand, der opfører sig meget galant overfor Marta, og de forelsker sig hovedkulds i hinanden og bliver gift.

Ægteparret kommer fra forskellige miljøer. Otto Oulie kommer fra landet, og hans forældre har ikke meget uddannelse. Marta er bybo og fra et akademisk hjem. I begyndelsen synes Marta ikke, at forskellene mellem dem er et problem. Hun er tværtimod benovet over Ottos måde at være tilpas i naturen på, som da de står på ski og senere holder sommerferie i hans hytte. Men hun føler sig hævet over ham og kalder ham i sit stille sind for ”husmand”. Desuden synes hun, at han mangler stil, da de skal indrette deres fælles hjem.

Set med et moderne blik giver Otto udtryk for en giftig maskulinitet. Otto mener, at det er kvindens opgave at holde hus og passe børn, og derfor stopper Marta på skolen efter det tredje barn. Otto mener heller ikke, at hun skal kæmpe for kvindesagen, som hun er meget engageret i.

Jeg kan godt forstå, at Marta føler sig fristet af Henriks tilnærmelser, da hun ikke føler sig set af sin mand, og hun ikke har mulighed for at udleve sit potentiale. Men da Otto bliver alvorligt syg af tuberkulose, bebrejder hun sig selv og føler sig skyldig, og hun under ikke sig selv nogen glæder.

'Fru Marta Oulie' er en fremragende roman om moral og om at leve med konsekvenserne af sine valg. Utroskab er også med nutidens øjne moralsk forkasteligt, men Marta dømmer sig selv endog meget hårdt.