På grænsen

Lisbeth Brun er tilbage med endnu en medrivende og velskrevet roman om en kvinde og et parforhold i krise.

Hvad lavede Lisbeth Brun egentlig før, hun begyndte at udgive romaner? Lige meget hvad, det er godt, hun holdt op med det. Dette er den fjerde roman siden debuten i 2005, og som i de forrige bøger flyder historien bare og river læseren med sig.

'På grænsen' handler om danske Ellen, der i 20 år har boet i Schweiz sammen med sin schweiziske lægemand, Peter og deres to børn. Ellen har ind imellem arbejdet som sygeplejerske, men familien mangler ikke penge, og lige nu passer hun blot hus og have. De to børn er flyttet hjemmefra, og både Ellen og parforholdet befinder sig i en krise.

Ellen og Peter mødte hinanden i et fly, da de var i begyndelsen af 20erne begge to, de skrev sammen, de mødtes, Ellen blev gravid, og Peter friede. De første ti år af ægteskabet var alt fryd og gammen, men så begyndte det at gå skævt.

I virkeligheden var Ellen måske ikke så forelsket, som hun troede. I virkeligheden var hun måske bare benovet, duperet, forblændet af Peter, hans selvsikkerhed, dannelse og hans penge. Og så var hun flov over sin egen baggrund, sine forældre og sin typiske danske parcelhusopvækst. I virkeligheden vidste Ellen måske ikke, hvem hun selv var, og hvad hun ønskede sig af livet. Hun havde ikke nået at finde ud af det, før Peter og hans familie begyndte at forme hende.

Men da Ellen en dag ser en ung kvinde stige ind i Peters bil, konfronterer hun ikke Peter med sin viden. Hun har nemlig selv haft en elsker. I stedet beslutter hun sig for at rejse langt væk, og med sig i bilen har hun den blinde, unge mand, som hun er besøgsven for.

Lisbeth Brun har skrevet en troværdig roman om en moden kvinde i krise og om et parforhold, hvor der er alt for mange usagte ting. Men hun har heldigvis også skrevet en roman om kvinde, der finder ud af at tage ansvar for sit eget liv, træffe sine egne beslutninger og være den, hun er.