Bog

Nye rejsende

Af (
2017
)

Anmeldelse

Nye rejsende af Tine Høeg

10 feb.17

Hudløs, tidstypisk og vedkommende debut skrevet i kortprosa med en god rytme og en herlig tør humor.

Den kvindelige hovedperson befinder sig i en tilstand, hvor hendes forhold til en mand forløber på hans præmisser. Som nyuddannet lærer er hun startet på et gymnasium og bliver samtidigt voldsomt forelsket i en mand i et tog. En mand der er gift og har en lille datter. I løbet af månederne august-december udvikles forholdet, men afvikles samtidigt på en foruroligende måde. Det er ren sex, der dyrkes og gerne i toget, hvor hun mødte ham første gang. Hendes insisterende fokus på hans nøgenhed efterlader manden som et rent objekt. Hun er sårbar for hans hurtige afslutning på deres møder.

Altid skal han af sted, hjem eller hente sin datter. På Facebook kan hun komme tættere på elskerens familie. Hendes hengivenhed for den lille datter virker ægte. ”Tænker på alt det I deler, som jeg ikke kan se. ” 

Historiens styrke ligger i kvindens rolle som nyuddannet lærer. Alt er nyt for hende, og situationerne bliver fortalt med en herlig tør humor. Kollegerne viser sig at være kompetente og venlige. Eleverne præsenteres også som meget forskellige og meget ungdommelige på trods af deres voksne tilgang til hovedpersonen. De kan lide hende. Kortprosaen gør den let at læse med mellem 10 og 15 linjer på hver side. Det giver en god rytme og bevirker, at hver sætning står skarpt og vedkommende.

Tine Høeg debuterer med denne store novelle i kortprosa-form: en vedkommende, tidstypisk roman og oplagt pligt- og lystlæsning for gymnasieelever og deres lærere.

Bogdetaljer

Forlag
Rosinante
Faustnummer
52858097
ISBN
9788763849135
Antal sider
216

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer