Sæt og match

Det vrimler med lurendrejere, liderlige lemmedaskere, lækre latinaer og latterlige lusepustere i denne pikareske roman, der er ualmindelig underholdende læsning.

Efteråret 1599. En tennisbane i Rom. (Eller i hvert fald et område, hvorpå der bedrives noget, som med lidt god vilje minder om den form for tennis, vi kender i dag.) To duellanter – en spansk digter og en italiensk maler, begge ramt af voldsomme tømmermænd. En bold, der er fremstillet af intet mindre end håret fra Henrik VIII's halshuggede kone, Anne Boleyn. Og et slaw tennis, der handler om meget mere end blot at finde en vinder og en taber.

Dette er rammen for Álvaro Enrigues fabelagtige og pikareske roman 'Sæt og match', der rummer visse historiske fakta og en masse røverhistorier, hvis sandhedsværdi man ikke skal gå op i. Det er ualmindeligt underholdende læsning. 

Den spanske digter Francisco de Quevedo og den italienske renæssancemaler Caravaggio er aftenen før denne dags skæbnesvangre tenniskamp raget uklar. Om hvad erindrer ingen af dem, da de som sagt begge er plagede af et voldsomt alkoholindtag, men som fortællingen skrider frem (og tilbage, for den sags skyld) åbenbares det gradvist, hvad der er gået forud. Ikke blot fra aftenen før, men fra hele århundredet, hvor fx den spanske hærfører Hernán Cortés, hvis slogan – i hvert fald i denne roman og i den danske oversættelse – lyder Mine nosser er Gud og Kongen, og jeg leger med dem, når jeg lyster, endeligt underlægger sig aztekerriget i Mexico i 1521 og ovenfor omtalte Anne Boleyn taber hovedet i 1536. 

Det er med andre ord en roman om ma(n)gt og meget: Først og fremmest om tennis og sportens tilblivelse og udvikling. Dernæst om politik, om kunst, om landvindinger og ikke mindst om menneskelig snilde og ditto dårskab. Den kloge narrer den mindre kloge, som på sin side kan vise sig at være tilsmilet af heldet. Der drikkes og hores i den helt store stil – profane gerninger, som fletter sig sammen med og influerer på historiens gang. Som forfatteren, hvis egen stemme også får lov at give sit besyv med, siger: Aldrig har forbindelserne mellem politik, penge, kunst og sperm været så tætte og samtidig så grumsede. Eller så skamløst lykkelige, frisindede og lindt flydende.

Dette er første roman på dansk af den prisvindende mexicanske forfatter Álvaro Enrigue, men skulle der komme flere i sammen genre, med samme sproglige overskud og med samme verdslige overblik, vil jeg hilse dem hjerteligt velkomne!