Swing time

Fornøjelig og velskrevet indføring i et kvindeunivers fyldt med London-anekdoter og Swing.

I ’Swing time’ følger vi to piger fra trange kår i det nordlige London. De er meget forskellige, men bliver veninder på baggrund af deres fælles fascination af dans. Verden kommer imellem dem, og de skilles som uvenner og mødes først igen mange år senere. Tracye har ikke kæmpet sig fri af sin sociale arv, men fortælleren har i mange år levet som personlig assistent for en popstjerne og har ingen relationer tilbage i det gamle kvarter.

”På disse sider er Nordlondon en sindstilstand. Nogle gader optræder ikke nødvendigvis, som de gør på Google Maps. ” Dette citat fra Zadie Smiths efterskrift beskriver ’Swing time’ meget fint. For mig, der elsker London, var det en fornøjelse at følge med pigerne rundt i kvarteret og for eksempel læse om Freed, som er en butik, der bl.a. sælger balletsko, foruden alle de andre små London-anekdoter, der er puttet ind i pigernes barndom. Desuden var jeg vild med alle henvisningerne til dans og musicals. Netop disse ting satte mig i yderligere en sindstilstand.

Det, der fungerer bedst i romanen, er beskrivelsen af pigernes barndom. Da fortælleren tager på tur med popstjernen Aimee rundt i verden, hvoraf en stor del af turene går til Afrika, hvor Aimee vil redde en landsby ved at bygge en skole for piger, blev jeg ikke draget ind i handlingen på samme måde.

Zadie Smith skriver bøger om og for kvinder, om kvindekamp, vilkår, social arv, ligestilling og etnicitet. Hun skriver godt, relevant og med politisk bid. Jeg har i en tidligere anmeldelse skrevet, at hun har en særlig tone, og den er også til stede i hendes nyeste roman. ’Swing time’ vinder mange stjerner hos mig, ikke mindst på grund af beskrivelserne af pigernes barndom med dans hos Miss Isobel i den lokale kirke Saint Christopher.