Bog

Om tyranni - 20 ting vi kan lære af det 20. århundrede

Af (
2017
)

Anmeldelse

Om tyranni af Timothy Snyder

02 dec.17

I tyve korte kapitler præsenteres holdninger og perspektiver på tyranni, som giver masser af stof til eftertanke.

Man skulle tro, at vi i dagens samfund havde lært lektien af Første og Anden Verdenskrig og kommunismens fald, det har vi dog ikke ifølge historieprofessor ved Yale Universitet Timothy Snyder. At bo i et demokratisk samfund er ikke ensbetydende med at være på den sikre side; at vi kender og bruger alle værktøjerne for at undgå tyranni. Snyder har skrevet flere historiske bøger om Europa, og ud fra den viden trækker han det ene eksempel efter det andet frem, der tydeligt viser, at autoritære styreformer nok skal snøre en befolkning; at den ikke bare eller altid står imod.

Hvert kapitel har en overskrift med en forklarende tekst nedenunder, hvorefter påstanden forklares og uddybes i kapitlet. Kapitel ti ’Tro på sandheden’ – som handler om, at vi skal være kritiske overfor, hvad vi læser, hører, ser og deler på sociale medier og andre hjemmesider – afslutter Snyder kort og godt med, at ”post-sandhed er præ-fascisme”! På den måde skinner det igennem, at Snyder skriver med udgangspunkt i den nuværende situation i USA, hvor præsident Donald Trumps metoder og fremturen fremhæves som klare beviser på, at hvis vi ikke passer på, så bliver han en meget farlig mand.

Bogen kan bruges til opgaveskrivning, men da der ikke er kilder på Snyders eksempler, skal den underbygges af andre bøger. Jeg sidder selv tilbage med mange tanker efter læsningen, som kan koges ned til: jeg håber ikke, at jeg bare følger efter; at jeg ved, hvornår jeg skal reagere; at jeg kan reagere. Så alt i alt er ’Om tyranni’ en bog, der giver stof til eftertanke.

Bogdetaljer

Forlag
Gad
Oversætter
Uffe Gardel
Faustnummer
53002129
ISBN
9788712055624
Antal sider
124

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer